Archive for July 6th, 2005

Så blev swpat nedstemt for denne gang …

Wednesday, July 6th, 2005

Idag var så dagen var softwarepatent direktivet blev nedstemt i Europa-Parlamentet med stemmerne: 648 imod – 14 for.
Der er gået lidt sport i efterhånden at finde ud af hvem de 14 personer er, som stemte for. Her til aften er forskellige teorier blevet vendt:

De 14 personer er enten store fans af Michel Rocard og ville stemme på hvad som helst han måtte mene, ihærdige tilhængere af softwarepatenter og havde intet andet valg, eller også er der bare sket endnu et fuckup i processen i EU der gjorde at 14 mand var ude og tisse samtidig og det blev registreret som ja-stemmer.

Personligt sætter jeg en øl på højkant for at få nogle navne. Ikke for at hænge folk ud, men det kunne være meget nuttet lige at have listen så man ved hvem der skal arbejdes ekstra meget på :-)

Hvad end der er sket, så er dette desværre ikke en kæmpesejr for os patent modstandere. Det er blot en udsættelse. Situationen med patenter i Europa er uændret og EPO (og DKPTO for den sags skyld) kan stadig udstede patenter på software.

Man fristes næsten til at ønske sig at der kommer nogle retssager, så vi kan få efterprøvet nogle af de mest latterlige patenter der til dato er udstedt. Men den slags koster penge og sådan nogle skal lige findes. Måske en dag – man har vel lov at håbe ;-)