Munich!
Så fik jeg set Munich. Min første tanke om filmen er at den var lang – meget lang (men dette kan evt. hænge sammen med at jeg ca. en time ind i den fik en ubærlig trang til at tømme min blære og sad på det midterste sæde, så denne manøvre var lettere umulig – med mindre jeg ville ødelægge filmen for de andre).
Nå men egentlig var filmen helt okey på sin egen måde. Der var nogle ting der kunne have været udeladt. Synes der var ret mange gentagelser i den – men sådan er det nok at være hemmelig morder for en stat man kan diskutere om egentlig findes (kommer an på om man anerkender Israel som et land). Jeg fik en underlig følelse af at tage Avners parti (den israelske "hitman") på trods af at jeg slet ikke sympatiserer med den slags handlinger. Dammit Spielberg!! Araberne synes jeg blev gjort til en flok hulemænd der bare slås for at slås. Ret synd efter min mening.
Nå men ingen spoilers her! Har du et par timer til overs en aften og er i humør til blod, bør du se den. (Men er du en sart sjæl som mig, skal du nok ikke se den alene). 3 pingviner herfra !