Stolte Knightly
Vi var i biffen igår. Stolthed og fordom var på programmet og for første gang i land tid gik jeg i biografen uden nogen forventning til den film jeg skulle se. Jeg har tidligere haft okey oplevelser i selskab med Kierra Knightley så lidt forventningsfuld var man måske nok.
Filmen var faktisk god. Ikke vildt god, men god. Jeg tvivler lidt på den hiver en Oscar hjem, men jeg kan ikke huske hvilke film den ellers ligger i kategori med så måske den er heldig og de andre er elendige og så er statuetten vist i kassen.
Noget jeg bed mærke i (og dette kan muligvis virke lidt mærkeligt for et hunkøn) var manglen på barm. Ikke bare hos miss Knightley men generelt i filmen. De gode gamle dage i England er jo kendt for stramme korsetter og bryster der nærmest falder ud når kjolerne bliver strammet op. Og den slags var der bare slet slet ikke noget af. Gad vide om det var for at kompensere for miss Knightleys manglende fortrin at tøserne fik pakket deres barme væk?
Ialt må der gives 4 pingviner herfra for filmen.
Tilgengæld burde “Pirates of the Caribbean”:http://www.imdb.com/title/tt0325980/ få en Oscar for bedste special effects, for i den har Kiera en barm af anselig størrelse …
Hmm.. gad vide om det er de samme der fik Julia Roberts barm til at syne af mere i “Erin Brockovich”:http://www.imdb.com/title/tt0195685/
Men ja, “Pride & Prejudice”:http://www.imdb.com/title/tt0414387/ var faktisk ret go’!