You’re my own … personal … Jesus!
Sunday, February 26th, 2006MMMMMMmmmmmmmm er just hjemvendt fra coole Depeche Mode live i Parken – NØJ! Jeg har stadig lyst til at danse rundt i stuen og synge med. Jeg er vildt imponeret over koncerten – langt over hvad jeg havde forestillet mig. Så en glad koncertgæst var jeg i hvert fald da vi gik hjem
Hvad angår setlisten blev jeg slet, slet ikke skuffet. Der var gjort plads til rigtig meget af det gamle og det hele var nærmest en stor gang syng-med-fest. Lysmæssigt gik det godt og der var rigtig mange effekter der så fedt ud. Sceneshow kunne vi desværre ikke se så meget af igen men man kunne da følge lidt med på storskærmen.
Jeg var jo meget spændt på lyden for det er jo en kendsgerning at så snart der kommer tag på Parken, så ryger lidt af kvaliteten. Og det var altså ikke hele tiden det var gyldne toner der kom ud af højtalerne – desværre. Men det var hæderligt og til at holde ud at høre på.
Et godt råd til Parken næste gang der skal være koncert: Gør mere ud af skiltningen ved øl-boderne så folk ikke står forgæves i den forkerte kø for at købe drikkevarer. I havde sparet jer selv for et slagsmål der …
Nu vil jeg kravle under dynen og putte mig ind til David og stille inde i mit hoved nynne … All I ever wanted, all I ever needed, is here in my arms!