Randers! Vi har nået vores mål …
Yeah – Randers downtown er lige præcis hvor jeg er lige nu (og har været siden igår). Jeg er udsendt medarbejder for catpipe og er i Randers for at opgradere d-mon for en kunde. Og det er sådan set meget hyggeligt herovre hvis man ser bort fra at jeg er ALT for langt væk fra David og der egentlig ikke sker det vilde på sådan et hotelværelse. Så jeg sidder nu for 2. aften i træk i lænestolen på mit værelse, med tv'et kørende og tamper lidt på den bærbare. Det store plus er dog at her er wireless net – og endda GRATIS wireless net! Bimsen i receptionen havde fået nogle test-"vouchers" fra TDC og deler gladeligt ud af dem. På hver er der 8 timers free indernet så forbinelsen til omverdenen er sikret 
Jeg synes det er sådan lidt sjovt at være udsendt medarbejder i den anden ende af verden. Jeg er 25 år gammel og synes selv jeg plejer at være rimelig fornuftig og kunne lukke af for en masse ting. Men som efterhånden "etableret" voksen med kæreste, terrorist og afkom nr. 2 på vej må jeg erkende at der er nogengange hvor knolden bare tager en anden retning end man lige er vant til at håndtere.
Således sidder jeg nu på et hotel i Randers og føler noget der i voksen-terminologi vist kaldes hjemve. Jeg har ikke prøvet det siden jeg som 6-årig blev passet hos min oldemor og altid fik et "anfald" om aftenen når jeg havde snakket i telefon med min mor. Jeg er tilbøjelig til at bruge den vending jeg har fået kastet i knolden mange gange på det seneste – "det er bare hormoner". Hvilket er en forklaring jeg kan leve med. For så ved jeg at det går over og jeg igen kommer tilbage til et stadie hvor jeg har 100% kontrol over mig selv.
Ellers er her skam meget hyggeligt og det er faktisk meget fedt sådan at møde en kunde i den anden ende af landet og føle de virkelig er glade for den indsats man yder. Go kunde!
