MamaTux.dk

Yeah så blev det fredag – og tid til den første omgang ris. Det har ikke været så svært endda at finde materiale til denne runde – idiotien vil jo ingen ende tage:

• Abu Laban – aldrig har jeg set et menneske spille på SÅ mange heste på samme tid. Kære Laban – jeg er ret sikker på vinden vender og det kommer tilbage og bider dig i halen!
• Pia Kjærsgaard – du puster til ild du ikke aner hvordan brænder! Det er fint at ytre sig og komme med sine meninger – det er en prisværdig ting. Men HVORFOR skal du altid gå i selvsving og flå 1000 år gamle citater frem – fuldstændig revet ud af deres kontekst – og antage at folk stadig har samme holdning? Fatter du ikke at det er bedre at møde folk med åbent sind og lytte til dem i stedet for at starte ud med et angreb af dem og derefter komplet frarøve dem deres taletid? In case du ikke ved hvad jeg taler om – jeg stenede TV2 mandag aften og krummede tæer over den der tv-debat du deltog i. Jeg lærte engang at hvis man ikke har noget klogt at sige, bør man tie stille. Du burde virkelig lære denne enkle ting!
• Kay Vilhelmsen – firmaet der står bag byggeriet Signalgården og generelt bare ikke styrer det specielt godt. Nu har kommunen f.eks. rykket vores husnummer et nummer. Og information til de nye beboere er noget man kyler hvide pinde efter. Jeg håber godtnok de strammer op her den sidste uge inden indflytningen.
• Smølfer der kaster med blå maling – det er BARE ikke i orden at møde på arbejde fredag morgen og der så er nogle spassere der har kastet glas med smølfe-blå maling ind gennem ruderne. Jeg håber I bliver fundet og tvunget til at rydde op efter jer selv! Shame on you siger jeg bare!

Og det var vist så ca hvad jeg kunne underholde jer med inden weekenden denne gang.

Når man (som jeg) kører statistik over besøg på ens hjemmeside, kan den slags statistik programmer tit hive ud hvis folk har søgt (f.eks. på google) og klikket på et link, hvad de rent faktisk har søgt på. Det er ikke noget jeg har kigget på før, men forleden kiggede jeg alligevel denne liste igennem og jeg må sige – selv kreative folk havner på denne side

Her har vi et lille uddrag:

• "fjerne glasvæv" (Hmmm nej det har jeg vist ikke skrevet om)
• "gitte nøgenbilleder" (surprise)
• "blondine" (øøøh?)
• "rutex" (hva' det?!)
• "jacob strømlund" (vist en der engang smed en comment)
• "graviditetssele" (aha!)
• "den sorte gryde adresse" (nope men der findes op til adskillige i .cph)
• "krimi stil opgave" (ligner jeg en lokalafdeling af opgavecentralen???)
• "kloning dyr 2006 film" (denne her tager prisen for MEST kreative søgning der har ført til min side)
• "asfalt indkørsel" (som taget direkte ud af kontekst)
• "kvart piske" (ja – jeg har været på fedekur)
• "slåskampe filme" (nej – inden voldspingviner her med kamera-mobil!)
• "børn på 13-15 år danser med ræve" (A HVA?????)
• "gamle korsetter" (jeg undrer mig stadig ….)
• "sandt" (den har nok givet en del hits)
• "translate situationsfornemmelse" (til hvad? hebraisk?)
• "arrig mand tegning" (Javel ja – Muhammed?)
• "nøgenbilleder aalborg" (nej der har jeg vist aldrig været nøgen)
• "billeder af pingviner" (endnu en på porno-jagt?)
• "mad med frisk pasta" (jeg har EN opskrift her – og det er på sovs?!)

Nå men folk har tydeligvis intet problem med at finde min side

Okey jeg er tydeligvis ikke den hurtigste knallert på havnen – i hvert fald tog det mig noget tid at fatte at Mifan faktisk taggede mig og man derfor forventes (såfremt man er i stødet til det) at tagge videre. Og det er jo lidt sjovt – både at tænke tilbage på "gamle dage", men også lidt sjovt for andre folk at vide lidt om hvor man egentlig kommer fra. So here goes:

Fire jobs jeg har haft 

• Mærkepige. Yeah knap så klassisk men det var sgu meget sjovt. I alt sin enkelhed gik det ud på at jeg arbejdede på et lager hvor jeg skulle mærke ting på med deres varenumre. Et ret trivielt arbejde som gav en okey løn og tillod at jeg kunne bruge alle mine optjente penge på at fylde havre i en krikke
• Kassedame. Klassikeren!! Bip bip bip – 3 dage om ugen. Men det var nu meget hyggeligt og man fik da småsludret lidt med kunderne og sørgede for de trods mandags-stress gik hjem med et lille smil på læben.
• Piccoline. I et investeringsselskab. Det var et okey arbejde hvor man var der uden egentlig rigtigt at have travlt. Der skulle fyldes kaffe på kaffemonsteret, kopieres lidt papirer, sendes lidt post og dækkes op til nogle møder. Nej – jeg fik ikke stress
• Telefon-sælger. Yeah der har jeg også været – i hele 2 måneder. Jeg lærte da en del om mig selv. Blandt andet at jeg er verdens mest elendige sælger og folk der starter en telemarketing-virksomhed er så virkelighedsfjerne at man kan blive overrasket over de overhovedet fandt ud af at der skulle være telefoner på kontoret for at man kunne sælge noget.

4 film jeg kan se igen og igen

• Star Wars. Ved godt det er mere end bare en enkelt film, men hvis man lige ser bort fra den fatale 1'er og 2'er, så er det dælme nogle geniale film!
• Dirty Dancing. Jeg vil tro denne er på enhver piges! Nøj det er klasse!
• Festen. Lige fra jeg så den første gang var jeg ultra-imponeret! Filmen er velspillet, morsom, tragisk og trækker både smil og tårer. Jo – jeg tror den snart skal på igen
• Bjergkøbing Grand Prix. Nej man bliver ALDRIG for gammel til denne film. Jeg er vokset op med den og jeg sørger for mine børn ligeledes får muligheden for at komme til at elske den ligeså højt som jeg selv gør Og ja – Alexander er præcis ligeså glad og bliver forskrækket på præcis de samme steder som jeg selv gjorde da jeg var på hans alder.

4 steder jeg har boet

• Rødovre. De første 17 år af mit liv – og mine forældre bor der endnu
• Hellerup. Boede i en kort overgang i kælderen af en villa – super hyggeligt.
• Nørrebro. Jeg var 19 år og boede i bo-fællesskab med 3 gutter der var mellem 26 og 28 år. Det var ligesom at have søskende der passede på en
• Hvidovre Hospitals Kollegie. Gowd dammit. De værste og de bedste år af mit liv  

4 TV shows jeg elsker

• Beck. Jeg elskede bøgerne og den svenske serie har bestemt ikke skuffet mig.
• Krøniken. Jo det er en must-see!
• Will & Grace. Altid godt med noget at grine af.
• CSI. Spændende og nerve-pirrende – we like!.

4 steder jeg har været på ferie

• Firenze. Skoletur i 9. klasse. Det eneste jeg husker rigtig godt er Vinci (Leonardo's hometown) og så kuplen i den pastelfarvede kirke i Firenze. DAMN der var langt ned!
• Gran Canaria. Min første charter-ferie. Det var nice
• Voss. Det vestlige norge. Der hvor man sidder på en bænk 5 dage i træk og bare slapper af og læser i en bog og nyder at man er til.
• Paris. Ej at forglemme Fødselsdagsgaven fra David sidste år.

4 websites jeg besøger dagligt

• B.T. Jeg får deres nyhedsbrev og så skal man jo lige klikke ind og læse hele historien.
• DMI. Jeg er en sucker efter sol og jeg kigger længselsfuldt efter den her.
• The daily WTF. Eksempler på hvordan man IKKE skal kode
• Signalgårdens forum. Jeg bliver nødt til at holde mig opdateret på vores nye byggeri.

4 steder jeg hellere ville være lige nu

• I min nye lejlighed
• Hjemme under dynen – trænger virkelig til snart at kunne sove længe.
• Sydpå. Bare et sted med sol og varme.
• På Høeg's. Man går aldrig forgæves på stamcaféen.

4 bloggere jeg tagger

• da5id
• Singleton
• cyborch
• czar

Og det var så det

Det er vigtigt at man husker at sige til folk når de gør noget godt. Dels så de er klar over at "Hey det der var supergodt", men også for lige at give dem et klap på skulderen så de bliver motiveret til at blive ved med at gøre noget godt.

Eftersom mandage generelt er nogle møg, har jeg valgt at dedikere denne dag i min blog til at rose folk så der ligesom er nogle positive vibrationer man kan muntre sig med, mens regnen siler ned udenfor og man ønsker det hurtigst muligt bliver tirsdag.

Derfor:

• ros til Mifan for at undgå fristelserne, lade flæskestegen ligge og istedet muntre sig med salat og brød til sin frokost. Jeg VED hvilken kamp den slags kan være omend jeg aldrig rigtig har haft problemet inde på livet.
• ros til dex for at undgå alt det usunde og starte dagen med en proteinbar (og en øl – men den prøver jeg at fortrænge).
• ros til czar for at følge sit træningsprogram til punkt und prikke – han er vist ved at få adresse oppe på SAS hotellet
• KÆMPE ros til Gentofte Kommune for at erkende at have sendt en opkrævning på Alexanders forkert og endda selv regne ud at de penge jeg skal have tilbage nok skal indsættes på min bankkonto.

Umiddelbart var det hvad jeg kunne samle sammen fra idag.
Jeg vender tilbage med rose-listen fra denne uge på mandag

Så oprandt den store dag hvor boblen i mavsen skulle inspiceres med en scanner.
Og sådan en størrelse (66 mm blev den målt til) kan gemme sig pænt godt inde i min store mave. I hvert fald duede den der alm. scanner ikke og jeg fik lov at smide bukser og det hele for at blive scannet nedefra – knapt så fedt

Nå men scannet blev jeg – og grundigt endda. Der skulle jo måles alt muligt og ifølge sygeplejersken er øglen helt normal af sin størrelse og der er meget minimal risiko for Down's. Jeg ville gerne sætte et lille portræt ind, men jeg venter på at finde en scanner der kan klare den sag for mig.

Terminen blev også rykket – en hel dag! (til d. 22/9).

Ellers intet nyt fra mave-regionen andet end at den vokser stødt ….

UPDATE: Nu med billede

(more…)

Så kom de længe ventede flyttemænd og hentede alle vores ting. Det er jo ikke fordi det tager speciel lang tid når sådan 2 muskelmænd folder sig ud. 2 timer og så var 90% af vores ting placeret i en kæmpe lastbil på vej til opbevaring. En pæn mærkelig følelse!

Nu bor David, Alexander og jeg så hos Søren i et par uger – nærmere betegnet indtil vi får nøglerne til vores lejlighed i Signalgården d. 7/4!

Nå puttetid! Imorgen er det tid for at se bebsen for første gang

Hrm ih jeg er irriteret. Nogen har prikket til min ligtorn og det er den måde hvorpå folk afholder deres barsel og hvor ondt i røven andre mennesker kan få over at man faktisk holder barsel. For ja; det er ikke holdbart at en arbejdsressource forsvinder 52 uger fra sin arbejdsplads uden på nogen måde at holde sig "i form". Men for mange er der bare ikke andre muligheder! Pasning før afkommet fylder et år er så godt som uhørt de fleste steder i landet. Hvis man bor i København skal junior nærmere fylde 2 før man kan være heldig. Og hvor selvstændige vi end prøver på at gøre børn anno 2006 så kan de ikke passe sig selv. Så nogen bliver nødt til at gøre det.

Og hvem er "nogen" så? I langt de fleste tilfælde er det moren der får "æren". For det er ingen ære. Det er møghamrende belastende (hvis du spørger mig) at mange er tvunget til den slags men det er nu engang sådan samfundet har indrettet sig. Mænd tjener i langt de fleste tilfælde mange flere penge end deres mage og pludselig er vi havnet i en situation hvor det med barsel handler om økonomi! For der er ingen familie der (uanset hvor meget de har sparet sammen) har råd til at miste 80% af deres indtægt i 50 uger. Og barselsdagpenge (som jeg sågar har hørt argumenter for er alt for høje) er ikke en indtægt. Det er en almisse fra samfundet som tak for du hjælper med at opretholde levestandarden.

Det eneste argument jeg har hørt (og som nok virkelig pissede mig af) er at barselsorlov bare er betalt ferie. For det er jo åbenbart ferie at gå rundt derhjemme, passe afkommet, passe huset og altid se superfrisk ud for man går jo bare derhjemme! Sjovt nok altid noget mænd uden børn udtaler sig om! Og jeg forstår ikke dette syn på barselsorlov. For det er sgu ingen ferie. Tværtimod. Alexander var et nemt barn. Ingen tvivl om det. Alligevel havde jeg nada energi da jeg gik hjemme med ham og fik ovenikøbet stress for jeg havde lige et job at passe ved siden af. Faktum er at det bare er hårdt pludselig at miste 50% af sin nattesøvn, være mor, kæreste/kone, husholderske og ansat på en og samme tid.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får legaliseret barsel når det altid er mænd uden børn (eller mænd med nikkedukker rendende rundt derhjemme) der sætter dagsordenen for hvordan samfundet skal strikkes sammen Man bliver sgu lidt træt ….

Jeg har efter utallige diskussioner med (sjovt nok) mænd om min barsel brugt lang tid på at filosofere over hvad der egentlig i virkeligheden fungerer bedst for mig og min familie hvis man skal droppe hensyn til alt andet udenfor familien (for det er jo lidt det det hele handler om).

Nå. I bund og grund er jeg kommet frem til at jeg gerne vil være en del af mit barns første tid. Selvom der ikke sker det store her er det alligevel vigtigt for mig at mit barn får et trygt forhold til mig. Det har taget et godt stykke tid for Alexander at nå dertil (føler jeg i hvert fald selv) men vi er ved at være der.
Men jeg er ikke den der "gå derhjemme, lave mad, vaske tøj og hygge om hele den lille familie"-type. Virkelig ikke! Jeg hader huslige pligter og hader ikke at have kontakt til "voksne". Og ikke at pille ved teknik. Så jeg vil gerne det hele og allerhelst på samme tid. Og min erfaring siger mig at det kan man bare ikke. Så min umiddelbare løsning er blevet noget i retning af 6 måneders officiel barsel fra catpipe med mulighed for at løse nogle opgaver hjemmefra på en eller anden måde. Det svære ved at mixe børn og arbejde er at det er møghamrende uforudsigeligt! Og hvis man fortæller ens arbejdsgiver at man gerne vil arbejde lidt under sin barsel er det klart at han gerne vil vide hvad han kan regne med – hvilket er svært at svare på da ting er uforudsigelige. Catch 22!

Jeg tror jeg fandt løsningen på det. Eller – noget af den. For jeg må bare indse at det er umuligt for mig at undvære mit arbejde fuldstændig i 6 måneder eller mere. Jeg elsker mit job og mine kollegaer og har vitterligt ikke lyst til at gå rundt derhjemme så længe uden kontakt til den virkelige verden. Så min idé er lidt at få et par opgaver fra arbejdet så jeg kan hjælpe dem videre med udviklingen og samtidig holde min hjerne lidt igang. Opgaver uden stramme deadlines hvor der er plads til uforudsete ting.

Nå men selvom det er "forbudt" at sige glæder jeg mig til at have barsel. For når der er dømt barsel, er der også dømt baby. Og det glæder jeg mig DÆLME til!

Så kom jeg sgu igennem bogen! Det tog mig ikke mange dage at tygge mig igennem den 456 siders lange historie der i dén grad har tryllebundet pingvinen.

Eftersom jeg ikke er til spoilers vil jeg som sådan ikke kommentere på indholdet. Men det er jo ingen hemmelighed at det er en krimi. Og det er vist heller ingen hemmelighed at det er en bog der beskæftiger sig med diverse kristne religionssymboler og ting i den stil. Jeg må jo nok krybe til korset og indrømme at alt det der symbolhalløj SLET ikke fangede mig. Overhovedet! Jeg har lidt svært ved at overskue den slags ting og affandt mig hurtigt med det bare var rekvisitter der var til stede for at danne en god historie.
Krimien derimod! Nøj! Den har virkelig fanget mig – på trods af at den faktisk er relativ svag. Jeg synes der er flere steder hvor der er "hovsa"-løsninger på et par problemstillinger og historien ikke helt holder vand. Men hvis man lige hejser sig lidt op over bogen så er det en helt genial historie!

I need more – and I need it now!

MMmmmmm jeg har en rigtig go fornemmelse i kroppen. Sidder til næst-sidste foredrag på LinuxForum og er træt, mæt og glad. Træt fordi jeg har leget standbimse i 2 dage (ikke at jeg er specielt go til det). Mæt fordi man bliver proppet med en masse informationer om alle mulige mærkelige dimser og systemer. Og glad fordi konferencen endnu endnu gik godt og folk omkring mig ser glade og tilfredse ud.

Jeg har faktisk fået set 3 foredrag i år og når op på hele 5! Det er vist personlig rekord. Jeg plejer altid at drøne rundt og lave alt muligt mærkeligt og glemmer at slappe af. I år glemte jeg bare det sidste
Jeg håber alle andre har hygget sig lige så meget som mig – for det er det LinuxForum handler om: Slap af og hyg dig omgivet af venner og bekendte!