MamaTux.dk

MMmmmmm jeg har en rigtig go fornemmelse i kroppen. Sidder til næst-sidste foredrag på LinuxForum og er træt, mæt og glad. Træt fordi jeg har leget standbimse i 2 dage (ikke at jeg er specielt go til det). Mæt fordi man bliver proppet med en masse informationer om alle mulige mærkelige dimser og systemer. Og glad fordi konferencen endnu endnu gik godt og folk omkring mig ser glade og tilfredse ud.

Jeg har faktisk fået set 3 foredrag i år og når op på hele 5! Det er vist personlig rekord. Jeg plejer altid at drøne rundt og lave alt muligt mærkeligt og glemmer at slappe af. I år glemte jeg bare det sidste
Jeg håber alle andre har hygget sig lige så meget som mig – for det er det LinuxForum handler om: Slap af og hyg dig omgivet af venner og bekendte!

Jeg har altid haft noget imod de bimser der er ude af stand til at tænke en selvstændig tanke og generelt gør det som veninderne gør. Denne form for økonomi-kloning har altid bekommet mig mærkværdigt og jeg har gjort mit bedste for at undgå det. Det har nu ikke været så svært for jeg har som regel en mening om ting og står helst ved den. Og hvis jeg nu ikke lige er til det som alle andre er til, føler jeg ikke just at jeg har tabt.

Anyways! For et stykke tid siden faldt jeg over Da Vinci-mysteriet og købte den. Den har så stået lidt derhjemme og samlet støv men forleden dag åbnede jeg den og læste lidt. Og nu er jeg nået et punkt hvor jeg slet ikke kan lægge bogen fra mig igen! Jeg prøver konstant at finde 2 minutter liiiiige at læse et par sider i. Faktisk lidt skræmmende….

Og igår kom så den endegyldige bemærkning fra David – "Nøj du er bare så mainstream". Sikkert sagt i sjov men det fik mig alligevel til at tænke om jeg er blevet en af de hjernedøde bimser der bare følger med strømmen og adopterer dennes smag i stedet for at bruge 5 minutter på selvstændige tanker og danne min egen mening. Eller er det vitterligt bare fordi bogen er så rasende god at den vitterligt ikke ER til at slippe igen? Will we ever know?