MamaTux.dk

Hrm ih jeg er irriteret. Nogen har prikket til min ligtorn og det er den måde hvorpå folk afholder deres barsel og hvor ondt i røven andre mennesker kan få over at man faktisk holder barsel. For ja; det er ikke holdbart at en arbejdsressource forsvinder 52 uger fra sin arbejdsplads uden på nogen måde at holde sig "i form". Men for mange er der bare ikke andre muligheder! Pasning før afkommet fylder et år er så godt som uhørt de fleste steder i landet. Hvis man bor i København skal junior nærmere fylde 2 før man kan være heldig. Og hvor selvstændige vi end prøver på at gøre børn anno 2006 så kan de ikke passe sig selv. Så nogen bliver nødt til at gøre det.

Og hvem er "nogen" så? I langt de fleste tilfælde er det moren der får "æren". For det er ingen ære. Det er møghamrende belastende (hvis du spørger mig) at mange er tvunget til den slags men det er nu engang sådan samfundet har indrettet sig. Mænd tjener i langt de fleste tilfælde mange flere penge end deres mage og pludselig er vi havnet i en situation hvor det med barsel handler om økonomi! For der er ingen familie der (uanset hvor meget de har sparet sammen) har råd til at miste 80% af deres indtægt i 50 uger. Og barselsdagpenge (som jeg sågar har hørt argumenter for er alt for høje) er ikke en indtægt. Det er en almisse fra samfundet som tak for du hjælper med at opretholde levestandarden.

Det eneste argument jeg har hørt (og som nok virkelig pissede mig af) er at barselsorlov bare er betalt ferie. For det er jo åbenbart ferie at gå rundt derhjemme, passe afkommet, passe huset og altid se superfrisk ud for man går jo bare derhjemme! Sjovt nok altid noget mænd uden børn udtaler sig om! Og jeg forstår ikke dette syn på barselsorlov. For det er sgu ingen ferie. Tværtimod. Alexander var et nemt barn. Ingen tvivl om det. Alligevel havde jeg nada energi da jeg gik hjemme med ham og fik ovenikøbet stress for jeg havde lige et job at passe ved siden af. Faktum er at det bare er hårdt pludselig at miste 50% af sin nattesøvn, være mor, kæreste/kone, husholderske og ansat på en og samme tid.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får legaliseret barsel når det altid er mænd uden børn (eller mænd med nikkedukker rendende rundt derhjemme) der sætter dagsordenen for hvordan samfundet skal strikkes sammen Man bliver sgu lidt træt ….

Jeg har efter utallige diskussioner med (sjovt nok) mænd om min barsel brugt lang tid på at filosofere over hvad der egentlig i virkeligheden fungerer bedst for mig og min familie hvis man skal droppe hensyn til alt andet udenfor familien (for det er jo lidt det det hele handler om).

Nå. I bund og grund er jeg kommet frem til at jeg gerne vil være en del af mit barns første tid. Selvom der ikke sker det store her er det alligevel vigtigt for mig at mit barn får et trygt forhold til mig. Det har taget et godt stykke tid for Alexander at nå dertil (føler jeg i hvert fald selv) men vi er ved at være der.
Men jeg er ikke den der "gå derhjemme, lave mad, vaske tøj og hygge om hele den lille familie"-type. Virkelig ikke! Jeg hader huslige pligter og hader ikke at have kontakt til "voksne". Og ikke at pille ved teknik. Så jeg vil gerne det hele og allerhelst på samme tid. Og min erfaring siger mig at det kan man bare ikke. Så min umiddelbare løsning er blevet noget i retning af 6 måneders officiel barsel fra catpipe med mulighed for at løse nogle opgaver hjemmefra på en eller anden måde. Det svære ved at mixe børn og arbejde er at det er møghamrende uforudsigeligt! Og hvis man fortæller ens arbejdsgiver at man gerne vil arbejde lidt under sin barsel er det klart at han gerne vil vide hvad han kan regne med – hvilket er svært at svare på da ting er uforudsigelige. Catch 22!

Jeg tror jeg fandt løsningen på det. Eller – noget af den. For jeg må bare indse at det er umuligt for mig at undvære mit arbejde fuldstændig i 6 måneder eller mere. Jeg elsker mit job og mine kollegaer og har vitterligt ikke lyst til at gå rundt derhjemme så længe uden kontakt til den virkelige verden. Så min idé er lidt at få et par opgaver fra arbejdet så jeg kan hjælpe dem videre med udviklingen og samtidig holde min hjerne lidt igang. Opgaver uden stramme deadlines hvor der er plads til uforudsete ting.

Nå men selvom det er "forbudt" at sige glæder jeg mig til at have barsel. For når der er dømt barsel, er der også dømt baby. Og det glæder jeg mig DÆLME til!

Så kom jeg sgu igennem bogen! Det tog mig ikke mange dage at tygge mig igennem den 456 siders lange historie der i dén grad har tryllebundet pingvinen.

Eftersom jeg ikke er til spoilers vil jeg som sådan ikke kommentere på indholdet. Men det er jo ingen hemmelighed at det er en krimi. Og det er vist heller ingen hemmelighed at det er en bog der beskæftiger sig med diverse kristne religionssymboler og ting i den stil. Jeg må jo nok krybe til korset og indrømme at alt det der symbolhalløj SLET ikke fangede mig. Overhovedet! Jeg har lidt svært ved at overskue den slags ting og affandt mig hurtigt med det bare var rekvisitter der var til stede for at danne en god historie.
Krimien derimod! Nøj! Den har virkelig fanget mig – på trods af at den faktisk er relativ svag. Jeg synes der er flere steder hvor der er "hovsa"-løsninger på et par problemstillinger og historien ikke helt holder vand. Men hvis man lige hejser sig lidt op over bogen så er det en helt genial historie!

I need more – and I need it now!