Nu med eget tag over hovedet :-)
Weeeee så lykkedes det! Vi er flyttet ind i vores palads i Signalgården og har nu nøgler til egen hoveddør. Følelsen er intet mindre end fantastisk
Hvis man lige ser bort fra detaljerne omkring lejlighedens stand, så skaal man lede længe efter en så lækker lejlighed. Alene det at have tingene adskilt i 2 etager – NØJ! Og efter de nye møbler er kommet på plads i stuen må man sige det hele sidder lige i øjet. Det er rigtig rart at komme hjem fra arbejde hver dag
Hvad angår lejlighedens generelle stand – uhm der er minuspoint til bygherren der. Vandskader i lofter og på gulve i vores stueplan. Noget med betonbyggeri om vinteren og vand mellem elementerne man ikke kan få boret ud men skal vente på bryder igennem. Så kan man have en nok så fin malet stue, men det skuer altså ret meget i øjnene med kæmpe fugtpletter i loftet og mugne gulvbrædder. Nå vi kan trøste os med at det ikke er os selv der skal ordne de skader – man kan bare håbe det bliver fikset snart.
Nå – ikke meget tid til at lege blogger. Vi har ikke net derhjemme endnu, så det er kun når der lige er 2 minutter ind imellem på arbejdet at jeg kan få skrevet lidt her. Men fra på mandag af er jeg tilbage med rigtig indernet derhjemmefra
)