Archive for May, 2006

Dyt … DYT … DYYYYYYYT!

Sunday, May 21st, 2006

Mazda 5Yeah! Så fik vi den nye Mazda5 – og endda leveret før tid! Oprindeligt skulle den først være landet i .dk på tirsdag og så skulle der skrues på den og applies extensions, men alting går åbenbart superhurtigt hos Ebbe Elmer så vi allerede fik dytten i fredags.

Og man må sige at den ikke bare ligner en drøm – den kører dælme også som en! Vi har været ude og cruise hele weekenden (ca. 200 km) og har bestemt ikke fortrudt købet :-)

Nu kan det kun blive endnu bedre at køre til Le Mans!

Og bare lige for god ordens skyld – bilen på billedet er ikke magen til vores (det er taget på Mazdas website). Vores dytter er rød (en superflot en) og nummerpladen er 42 ;-)

Varmt hus så det batter!

Sunday, May 14th, 2006

Man har lov til at være bagud engang imellem – og jeg må indrømme at jeg har forsømt den kære blog fordi der nu engang kun er 24 timer i døgnet og jeg har været travlt beskæftiget med andre ting. Men nu må det være slut!! Så lad mig opdatere på sidste weekends udskejelser – aka housewarming :-)

Altså en ting vi skal lære herhjemme er at vurdere hvor meget alkohol en person potentielt set kan hælde indenbord i stedet for at regne med alle drikker sig over hegnet – og så doble op! Lad mig sige det sådan her: Der var ingen der gik ædru hjem (mildest talt) men jeg har ingen idé om hvad folk drak for baren lignede noget der ikke var taget af. Så – der er vist basis for en housewarming v2 (men lad os lige vente til jeg kan drikke med!).

Gaverne var fantastiske! 24 tallerkener af dem vi samler på – nice! Så nu får jeg snart lov til at smide Davids knapt så pæne turkis-grønne porcelænsplader ud :-) Desuden blev det til et skærebrædt, nogle blomster og en beholder til køkkenting.

Vi beklager folks evt. tømmermænd – eller … nej egentlig ikke :-) Så kan I dælme lære det! :)

Picnic på Fyn !

Sunday, May 14th, 2006

Så fik vi lavet planer for picnic på Fyn – nærmere betegnet Andebølle. Vi prøver at koordinere noget transport så ingen behøver tage derover alene (jeg kan afsløre at der allerede nu er et par ledige pladser i en bil).
Du kan læse mere om arrangementer her.

Jeg glæder mig til at se folk igen :-)