Hvalen Hvalborg :-(
Yeah sådan føler jeg mig lige for tiden. Maven er vokset til noget nær dobbelt størrelse på bare et døgn og er nu ved at være større end da Alexander meldte sin ankomst. Og så tror jeg dælme junior derinde er ved at tage et brevkursus i kungfu. Har INGEN anelse om hvordan kurset rent faktisk kommer derind, men der bliver godtnok hoppet, danset, sparket, slået og vendt rundt. Tror hele maven indvendigt er broderet med smukke, blå mærker
Om det er fedt at være gravid? Lige i disse dage er glæden vist til at tage og føle på. Der er møg-lang tid til 22. september. 57 dage for at være præcis. Og jeg er bare SÅ klar til at føde lige nu (selvom jeg gerne vil have en færdig vel-produceret baby med alle arme, ben, indvolde etc intakte). Der er en måned til barsel … og selvom jeg ikke helt ved hvad pokker jeg dog skal stille op med at være hjemmegående, så glæder jeg mig til at kunne sove bare lidt længe og ikke skulle sidde på et varmt kontor inde i byen.
Jeg vil ikke være utaknemmelig. Og SLET ikke et brokkehoved. Men hvis nogen har lyst til at tage maven for mig bare en enkelt dag, så LOVER jeg ikke at brokke mig mere. Ever.
Tags: baby