Så blev det min tur!
Yes yes – igen er jeg totalt bagud med at opdatere her, men jeg håber jeg er tilgivet. Jeg har ellers mange gode undskyldninger oppe i ærmet hvoraf de fleste bunder i at det er for varmt og jeg generelt sover 40 timer i døgnet.
Nå men lad os udløse spændingen (omend de fleste sikkert har opsnuset nyheden af andre kanaler): David og jeg skal giftes! 14/7-07 skal være den store dag og jeg glæder mig allerede som et lille barn til juleaften!
Det er sikkert et naturligt skridt på vejen mod at blive voksen, men inderst inde havde jeg nok aldrig forestillet mig at det der med bryllup lige var min stil. Men når først manden vender vrangen ud på sit hjerte i Ballongyngerne i Tivoli og spørger om man nu virkelig har lyst til at dele værelse på Ollekolle med ham, så er der bare ingen vej tilbage. Ja gu faen vil jeg det! Så her sidder jeg i vores lækre sofa med (synes jeg selv) verdens smukkeste ring på venstre ringfinger. Den har egentlig siddet der siden 30/5 men nyheden skulle jo lige nå frem her også
Så – nu får jeg rent faktisk samme navn og alt muligt som næste guldklump i rækken. Det er da intet mindre end fantastisk! (Resten af min selvstændige tilværelse bliver så lempet ind under Hr David Olrik, men mon ikke jeg også klarer det).
Tags: bryllup