Så gik 2006
Monday, January 1st, 2007Yes – kalenderen siger nu 2007. Jeg har lige tilbragt den første dag i året med at sove rigtigt længe (på trods af vi sov hos Michael og Stine hvor nytåret blev fejret), derefter MacD mamse hjemme i Søbronx sammen med Anja. Og afsluttet med pizza og sidste afsnit af Krøniken (og nej jeg fatter stadig ikke at DR ikke laver flere afsnit – æv æv æv!). Dejlig afslappende dag.
Så er det vist på tide med en status for 2006. Et år der for mit vedkommende har ændret mit liv ret så meget. Jeg har nu fod under eget tag. For første gang i 8 år bor jeg ikke til leje. Wow! Det er lidt vildt at tænke på. Faktisk lidt surealistisk … Jeg er på bare et år gået fra at være en slags socialt tilfælde med boligstøtte, friplads og andre "alenemors-goder" til at have egen lejlighed, bil og Weber-grill!
Sebastian kom til verden. Det i sig selv er et mirakel og jeg er lykkelig for hver eneste dag sammen med ham. Det er helt vildt som sådan en lille trold kan vokse og gro SÅ meget. Det er næsten også den eneste visuelle ændring der rigtigt er sket de sidste 4 måneder. Og så alle de små ting, man som forælder er så heldige at være vidne til (alle jer der har unger ved hvad jeg taler om, og jer der ikke har: Glæd jer!).
Og så var 2006 også året hvor David faldt ned på knæ og friede til mig. Og jeg sagde ja – selvfølgelig
Det var måske ikke lige den store overraskelse for hverken mig selv, ham eller vores omgangskreds (nærmere en naturlig udvikling) men det var en meget dejlig oplevelse jeg ikke ville ha været foruden.
Udover alle disse store ting, har der været tryk på i 2006. Jeg synes simpelthen året er fløjet forbi i et helt ustyrligt tempo. Jeg håber virkelig at 2007 hopper bare et enkelt gear ned, ellers ender jeg vist med at blive forpustet. Jeg har haft enorm mange hyggelige stunder med venner og familie som jeg sætter rigtig meget pris på og virkelig håber der kommer flere af i det nye år.
Nå ja – godt nytår