Det nye indernet!
Tuesday, January 2nd, 2007Torsdag får vi nyt indernet – om guderne og ISÆR TDC vil. Vi er hoppet på Fullrate bølgen og håber på at få en større/bedre linie og så får vi et sejere telefonnummer der vist ikke har været i brug før så vi slipper for opkald som disse.
Nu er det 2. forsøg med Fullrate. Første gang vi skulle skifte, lukkede TDC bare vores linie – og så skete der ikke mere. Ting var gået galt i kommunikationen mellem 2 afdelinger internt i TDC og bestillingen af den NYE linie blev ikke gennemført da der jo allerede var ADSL på adressen. Eh … godt så!
Nå men for at dét i hvert fald ikke kan ske igen, har David bestilt nedtagning af den gamle linie allerede imorgen. Så den bliver sikkert pillet ned kl 7 om morgenen eller sådan noget. Og så skulle den nye linie komme op igen i overmorgen – men det sker sikkert først om aftenen (nej jeg har sgutte den store tiltro til TDC mere).
Lad os håbe det går godt og jeg er helt oppe og køre igen fredag. Ellers bliver jeg sgu pigesur – og det har jeg vel også lov til!