Archive for December 27th, 2007

VIl du være min ven på FaceBook ???

Thursday, December 27th, 2007

Jeg er (som så mange andre der læser dette sikkert også er) tilmeldt FaceBook.
For dem der ikke lige kender konceptet, er det et community website med en mulliard “apps” du kan tilføje til din profil. Der er alt lige fra afstemninger, til Tetris, over i quizzer og … ja alt hvad hjertet kan begære.

Man kan så (selvfølgelig) have venner og jeg har da også en del. Men til forskel fra ret mange andre FaceBook brugere, så er de folk der står i min “Friends” kasse rent faktisk mine venner. Det kan godt være vi ikke lige p.t. søber rundt i venskab, men de har alle på et eller andet tidspunkt i mit liv bidraget til at kunne karakteriseres som en ven.
Så langt, så godt. Alt dette er der intet odiøst i. Men jeg er alligevel en smule forundret. Er netop logget ind på FaceBook og er hoppet hen på den side der lige giver mig et overblik over hvem der har bedt mig om at deltage i hvad. Her bliver nye anmodninger om venskab også listet. Og jeg har intet mindre end 4(!!) anmodninger fra folk som jeg gerne vist kender, men som jeg ikke betragter som min vennekreds – og jeg forstår heller ikke helt hvis det omvendte er tilfældet. En formand for en lokal-politisk forening. Hvorfor?? En veninde af en veninde af en veninde der prøver at sælge sin budekjole. Nej jeg kender dig ikke engang! Nogle folk jeg chit chatter med på IRC engang imellem …. jeg kender ikke engang jeres rigtige navn?!
Og sådan fortsætter den derudaf.

Under valgkampen kunne man sågar blive Anders Fogh’s ven på FaceBook. Jeg har ikke set hans profil så jeg har ingen idé om hvor mange “venner” han har, men gad vide om nogen af dem rent faktisk kender Anders Fogh?

Jeg blev første gang bekendt med dette “fænomen” engang jeg så en af mandens veninders MySpace side. Her kunne jeg se at hun var ven med John Mayer. Fair nok, tænkte naive jeg. Hun rejser verden rundt for at komme til hans koncerter. Det kunne rent faktisk godt tænkes at de udvekslede tanker og idéer og “chit chattede” sammen via MySpace. Altså lige indtil det gik op for mig at man bare tilføjede folk som venner på må og få og at personen i den anden ende som regel bare sagde “Yes vi er buddies!”.

Måske er jeg forkert på den eller langt ude (eller begge dele – det må du sådan set selv bestemme). Men hvorfor have venner man reelt ikke har? Jeg fatter det ikke ….

Nu med moderering

Thursday, December 27th, 2007

Hold da op der er en masse idioter der får noget ud af at comment-spamme på blogs. Men nu skal det satme være slut her!

 

Jeg har bidt i det bitre æble og slået moderering på kommenater til – ævs.

Spark til mig hvis du synes dine kommentarer mangler.