MamaTux.dk

Det er egentlig nogle dage siden det skete, men har ikke fundet tid til at opdatere her. Som nogle af jer vil tænke: About f* * *ing time! Og kan jo kun give jer ret.

Jeg skal starte 21/7 som projektleder hos [Adnuvo](http://www.adnuvo.com) og det glæder jeg mig super meget til. Det virker som nogle søde kollegaer og spændende opgaver og jeg er allerede nu sikker på jeg vil føle mig hjemme derinde.

Så fra på næste mandag er jeg ikke længere hjemmegående hausfrau.

Jeg troede faktisk ikke rigtigt på det – men at være jobsøgende er faktisk det samme som at have et fuldtidsjob. I hvert fald hvis man virkelig gerne vil have sig et arbejde.
Først skal man lokalisere potentielle nye jobs. Der er jo de gængse job-portaler. Men jeg har ladet mig fortælle at det åbenbart ikke er der de gode job findes – så det er også med at browse diverse firmasites, at pleje sit netværk og spørge sig for der. Og så er google jo en rigtig god ven når der skal søges alternativt. Når så stillingerne er lokaliseret så er det jo “bare” at gå igang med at få skrevet nogle fantastiske ansøgninger og få sendt dem afsted.

Men i det mindste føler jeg mig rigtig heldig – eller god (det må man godt sige. Janteloven er død!). Ud af omkring 40 ansøgninger har jeg indtil videre fået 3 afslag og er blevet kaldt til 10 samtaler allerede.

Jeg håber på det ihærdige arbejde snart bærer frugt. For hvem vil ikke gerne have en pingvin ansat?

Jep – det er også blevet til nyt job for mig. Jeg startede i oktober hos BEE3 og det er bare så supergodt! Jeg har nogle gode kollegaer, fantastiske chefer og et rigtig godt "arbejds-klima". Og så er arbejdsopgaverne skruet sammen efter lige det JEG har lyst til så jeg både sidder med projektledelse og RoR udvikling. Det kunne faktisk ikke være bedre overhovedet!

Jeg poster nok lige pral om de ting jeg får udrettet herinde – når jeg altså får udrettet store ting

Og med jul følger en god, dansk tradition: julefrokost! For der er intet som at mødes med kollegaer, spise noget god mad, drikke noget god vin og så ellers pludre igennem.
Således lagde jeg i fredags hus til dette års julefrokost i catpipe. Og jeg tør godt selv sige at det var en succes. Med nød og næppe fik vi plads til 15 hyggelige mennesker i stuen og jeg fik produceret noget mad der gjorde at jeg vist næsten blev opgraderet til frokostbimse når jeg returnerer fra barsel. Hvis altså ikke det lige var fordi der vist allerede er en frokostaftale i hus med naboen.

Der blev drukket igennem ("nogen" og "en anden" ankom allerede godt julepyntet) og holdt taler til den rimelig store guldmedalje. Det er lidt mærkeligt at naboerne ingenting har hørt. Og le mousse var en kæmpe succes! Jeg tror vistnok jeg kom til at love at smække en portion mere sammen og aflevere inde på arbejdet. Det må blive … om nogle dage

Det var sgu en rimelig fantastisk aften og nat. Jeg hyggede i hvert fald igennem og gør det gerne en anden gang. Næste gang vil jeg dog gerne 1) ikke være forkølet og 2) være lidt mere frisk.

Julefrokost for teh win!!!

Igår var så første dag på barsel – noget nyt og spændende der også skal prøves som kommende mor
Jeg må indrømme at jeg som udgangspunkt fandt opgaven relativ nem at gå til – hvor svært er det lige at holde fri for at pleje mave?
De folk der var sammen med mig igår aftes vil nok mene jeg ikke er super-drøngod til det. Det der med ikke at have noget man SKAL er altså mærkeligt (selvom jeg helt sikkert burde nyde det). Det er lidt ligesom at tage 3 ugers ferie fra arbejde uden at have planlagt en eneste ting – hvad pokker får folk tiden til at gå med ?!

Jeg har hørt fra kloge folk at barslen før fødslen bruges til at hvile ud i og forberede sig mentalt på at blive mor og at få gjort hjemmet klart. Okey lad os lige tage den i langsom gengivelse:

# Re. hvile: Jeg sover så meget som jeg kan holde ud. Really. Men jeg får superondt i ryggen af at ligge ned og så er det jo knapt så fedt. På den anden side … måske jeg skulle nappe mig en lur imorgen eftermiddag?
# Re. mental forberedelse: Jeg HAR allerede et fantastisk barn. Og selvom han kun er hos os på "halv tid" tror jeg at det er en rimelig overskuelig mængde tid jeg kan bruge på at forberede min psyke på at skulle være mor igen. Jeg GLÆDER mig som en sindsyg, jeg elsker allerede det liv der banker rundt inde i min mave, og jeg VED at jeg er en fantastisk mor. Godt så – så fik vi lige overstået det mentale
# Re. forberedelse af knald-hytten: Jeg kan af åbenlyse årsager ikke slæbe ting rundt, kravle ind i mærkelige kroge og generelt udøve ekstrem fysisk udfoldelse. De ting vi har valgt at forberede (såsom at bestille seng, få styr på soveting og barnevogn) det er der styr på. Vi får først de store ting hjem når babyen er kommet, tøjet er vasket, dynen er klar … jeg FØLER mig klar. Så det kan jeg heller ikke lige bruge tiden på

Tilgengæld bruger jeg ret meget tid på alt det jeg aldrig får gjort. Svaret på en sms fra en fjern bekendt, husket at kramme kæresten en ekstra gang, sidde på en café og stene blog mens jeg drikker latté, få kodet lidt på alle de der mærkelige projekter jeg har pillet ved gennem det sidste års tid … så – alt i alt er det jo faktisk herligt at have barsel

Eller – næsten i hvert fald. For fra på mandag morgen er jeg officielt på barsel. Jeg har stadig et par småting på arbejdet jeg ikke fik lavet færdigt idag som min chef helt sikkert vil sætte pris på kommer til at virke Snart[tm]. Og jeg skal lige have udfyldt diverse papirer om dagpenge til kommunen. Men så skulle der gerne blive tid til at få gjort klar herhjemme til juniors ankomst

Og så fik jeg den sejeste barselsgave af kollegaerne idag: En SodaStream[tm] maskine \o/. Den er fantastisk. Jeg sidder og nyder cola som kun fandtes i min barndom … her er total sommerhus-stemning i stuen.
Glæder mig til at vise den til Alexander

Hrm ih jeg er irriteret. Nogen har prikket til min ligtorn og det er den måde hvorpå folk afholder deres barsel og hvor ondt i røven andre mennesker kan få over at man faktisk holder barsel. For ja; det er ikke holdbart at en arbejdsressource forsvinder 52 uger fra sin arbejdsplads uden på nogen måde at holde sig "i form". Men for mange er der bare ikke andre muligheder! Pasning før afkommet fylder et år er så godt som uhørt de fleste steder i landet. Hvis man bor i København skal junior nærmere fylde 2 før man kan være heldig. Og hvor selvstændige vi end prøver på at gøre børn anno 2006 så kan de ikke passe sig selv. Så nogen bliver nødt til at gøre det.

Og hvem er "nogen" så? I langt de fleste tilfælde er det moren der får "æren". For det er ingen ære. Det er møghamrende belastende (hvis du spørger mig) at mange er tvunget til den slags men det er nu engang sådan samfundet har indrettet sig. Mænd tjener i langt de fleste tilfælde mange flere penge end deres mage og pludselig er vi havnet i en situation hvor det med barsel handler om økonomi! For der er ingen familie der (uanset hvor meget de har sparet sammen) har råd til at miste 80% af deres indtægt i 50 uger. Og barselsdagpenge (som jeg sågar har hørt argumenter for er alt for høje) er ikke en indtægt. Det er en almisse fra samfundet som tak for du hjælper med at opretholde levestandarden.

Det eneste argument jeg har hørt (og som nok virkelig pissede mig af) er at barselsorlov bare er betalt ferie. For det er jo åbenbart ferie at gå rundt derhjemme, passe afkommet, passe huset og altid se superfrisk ud for man går jo bare derhjemme! Sjovt nok altid noget mænd uden børn udtaler sig om! Og jeg forstår ikke dette syn på barselsorlov. For det er sgu ingen ferie. Tværtimod. Alexander var et nemt barn. Ingen tvivl om det. Alligevel havde jeg nada energi da jeg gik hjemme med ham og fik ovenikøbet stress for jeg havde lige et job at passe ved siden af. Faktum er at det bare er hårdt pludselig at miste 50% af sin nattesøvn, være mor, kæreste/kone, husholderske og ansat på en og samme tid.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får legaliseret barsel når det altid er mænd uden børn (eller mænd med nikkedukker rendende rundt derhjemme) der sætter dagsordenen for hvordan samfundet skal strikkes sammen Man bliver sgu lidt træt ….

Jeg har efter utallige diskussioner med (sjovt nok) mænd om min barsel brugt lang tid på at filosofere over hvad der egentlig i virkeligheden fungerer bedst for mig og min familie hvis man skal droppe hensyn til alt andet udenfor familien (for det er jo lidt det det hele handler om).

Nå. I bund og grund er jeg kommet frem til at jeg gerne vil være en del af mit barns første tid. Selvom der ikke sker det store her er det alligevel vigtigt for mig at mit barn får et trygt forhold til mig. Det har taget et godt stykke tid for Alexander at nå dertil (føler jeg i hvert fald selv) men vi er ved at være der.
Men jeg er ikke den der "gå derhjemme, lave mad, vaske tøj og hygge om hele den lille familie"-type. Virkelig ikke! Jeg hader huslige pligter og hader ikke at have kontakt til "voksne". Og ikke at pille ved teknik. Så jeg vil gerne det hele og allerhelst på samme tid. Og min erfaring siger mig at det kan man bare ikke. Så min umiddelbare løsning er blevet noget i retning af 6 måneders officiel barsel fra catpipe med mulighed for at løse nogle opgaver hjemmefra på en eller anden måde. Det svære ved at mixe børn og arbejde er at det er møghamrende uforudsigeligt! Og hvis man fortæller ens arbejdsgiver at man gerne vil arbejde lidt under sin barsel er det klart at han gerne vil vide hvad han kan regne med – hvilket er svært at svare på da ting er uforudsigelige. Catch 22!

Jeg tror jeg fandt løsningen på det. Eller – noget af den. For jeg må bare indse at det er umuligt for mig at undvære mit arbejde fuldstændig i 6 måneder eller mere. Jeg elsker mit job og mine kollegaer og har vitterligt ikke lyst til at gå rundt derhjemme så længe uden kontakt til den virkelige verden. Så min idé er lidt at få et par opgaver fra arbejdet så jeg kan hjælpe dem videre med udviklingen og samtidig holde min hjerne lidt igang. Opgaver uden stramme deadlines hvor der er plads til uforudsete ting.

Nå men selvom det er "forbudt" at sige glæder jeg mig til at have barsel. For når der er dømt barsel, er der også dømt baby. Og det glæder jeg mig DÆLME til!

MMmmmmm jeg har en rigtig go fornemmelse i kroppen. Sidder til næst-sidste foredrag på LinuxForum og er træt, mæt og glad. Træt fordi jeg har leget standbimse i 2 dage (ikke at jeg er specielt go til det). Mæt fordi man bliver proppet med en masse informationer om alle mulige mærkelige dimser og systemer. Og glad fordi konferencen endnu endnu gik godt og folk omkring mig ser glade og tilfredse ud.

Jeg har faktisk fået set 3 foredrag i år og når op på hele 5! Det er vist personlig rekord. Jeg plejer altid at drøne rundt og lave alt muligt mærkeligt og glemmer at slappe af. I år glemte jeg bare det sidste
Jeg håber alle andre har hygget sig lige så meget som mig – for det er det LinuxForum handler om: Slap af og hyg dig omgivet af venner og bekendte!

Yeah – Randers downtown er lige præcis hvor jeg er lige nu (og har været siden igår). Jeg er udsendt medarbejder for catpipe og er i Randers for at opgradere d-mon for en kunde. Og det er sådan set meget hyggeligt herovre hvis man ser bort fra at jeg er ALT for langt væk fra David og der egentlig ikke sker det vilde på sådan et hotelværelse. Så jeg sidder nu for 2. aften i træk i lænestolen på mit værelse, med tv'et kørende og tamper lidt på den bærbare. Det store plus er dog at her er wireless net – og endda GRATIS wireless net! Bimsen i receptionen havde fået nogle test-"vouchers" fra TDC og deler gladeligt ud af dem. På hver er der 8 timers free indernet så forbinelsen til omverdenen er sikret

Jeg synes det er sådan lidt sjovt at være udsendt medarbejder i den anden ende af verden. Jeg er 25 år gammel og synes selv jeg plejer at være rimelig fornuftig og kunne lukke af for en masse ting. Men som efterhånden "etableret" voksen med kæreste, terrorist og afkom nr. 2 på vej må jeg erkende at der er nogengange hvor knolden bare tager en anden retning end man lige er vant til at håndtere.
Således sidder jeg nu på et hotel i Randers og føler noget der i voksen-terminologi vist kaldes hjemve. Jeg har ikke prøvet det siden jeg som 6-årig blev passet hos min oldemor og altid fik et "anfald" om aftenen når jeg havde snakket i telefon med min mor. Jeg er tilbøjelig til at bruge den vending jeg har fået kastet i knolden mange gange på det seneste – "det er bare hormoner". Hvilket er en forklaring jeg kan leve med. For så ved jeg at det går over og jeg igen kommer tilbage til et stadie hvor jeg har 100% kontrol over mig selv.

Ellers er her skam meget hyggeligt og det er faktisk meget fedt sådan at møde en kunde i den anden ende af landet og føle de virkelig er glade for den indsats man yder. Go kunde!