Archive for the ‘Familie’ Category

Mavsen …

Sunday, July 9th, 2006

Yeah folk er begyndt at spørge til mavsen og om det ikke er liiige oppe over. For lige at udrydde 2 generelle misforståelser:

1) Nej, der er et godt stykke tid til. Helt præcist HVOR lang tid, kan med lethed aflæses i counteren på min hjemmeside.

2) Nej jeg har ikke født endnu!!! Jeg lover at jeg nok skal sprede det glade budskab så snart junior titter frem, men det er stadig over 10 uger til så skal vi ikke bare lade lillemanden hygge sig videre inde i mavsen, og lade moren svede i varmen?
Godt så er det en aftale :-)

Ellers kan jeg fortælle at alting er ca som det bør være. Meget meget anderledes end da jeg ventede Alexander :-) Krudtuglen terroriserer sin mor døgnet rundt og yndlingsbeskæftigelsen er enten at sparke mig i blæren, nyrerne eller helt lige ned i skridtet så man føler alle indvolde er på vej ud dernede. YAY! Ergo: Der er masser af liv og det er en aktiv ung mand der befinder sig derinde.

Jeg har tonser mange plukveer og har ca ondt et-eller-andet sted altid. Jeg skal helt klart lige affinde mig med situationen at jeg ikke bare kan knokle på som jeg gjorde med Alexander inde i mavsen og rent faktisk bør slappe af ind imellem. Jeg ville gerne kunne sige at jeg er elendig til det, men David læser jo også med og han vil helt sikkert bare sige at jeg lyver. For jeg er faktisk god til det med at få slappet af. Laver ikke andet end at sove når jeg kommer hjem fra arbejde og til vi skal spise – og så lige en lille lur på et par timer efter aftensmaden. Gowd dammit jeg er verdens mest uinteressante kæreste for tiden :-)

Om vi skal have flere børn? Tror liiiiige denneher kage skal bages færdig, fordøjes og fortrænges før vi er klar på noget som helst igen :-) (Og så er han ikke engang kommet ud endnu!)

Øglen!

Wednesday, March 15th, 2006

Så oprandt den store dag hvor boblen i mavsen skulle inspiceres med en scanner.
Og sådan en størrelse (66 mm blev den målt til) kan gemme sig pænt godt inde i min store mave. I hvert fald duede den der alm. scanner ikke og jeg fik lov at smide bukser og det hele for at blive scannet nedefra – knapt så fedt :-(

Nå men scannet blev jeg – og grundigt endda. Der skulle jo måles alt muligt og ifølge sygeplejersken er øglen helt normal af sin størrelse og der er meget minimal risiko for Down's. Jeg ville gerne sætte et lille portræt ind, men jeg venter på at finde en scanner der kan klare den sag for mig.

Terminen blev også rykket – en hel dag! (til d. 22/9).

Ellers intet nyt fra mave-regionen andet end at den vokser stødt ….

UPDATE: Nu med billede :-)

(more…)

Barsel part II

Wednesday, March 8th, 2006

Hrm ih jeg er irriteret. Nogen har prikket til min ligtorn og det er den måde hvorpå folk afholder deres barsel og hvor ondt i røven andre mennesker kan få over at man faktisk holder barsel. For ja; det er ikke holdbart at en arbejdsressource forsvinder 52 uger fra sin arbejdsplads uden på nogen måde at holde sig "i form". Men for mange er der bare ikke andre muligheder! Pasning før afkommet fylder et år er så godt som uhørt de fleste steder i landet. Hvis man bor i København skal junior nærmere fylde 2 før man kan være heldig. Og hvor selvstændige vi end prøver på at gøre børn anno 2006 så kan de ikke passe sig selv. Så nogen bliver nødt til at gøre det.

Og hvem er "nogen" så? I langt de fleste tilfælde er det moren der får "æren". For det er ingen ære. Det er møghamrende belastende (hvis du spørger mig) at mange er tvunget til den slags men det er nu engang sådan samfundet har indrettet sig. Mænd tjener i langt de fleste tilfælde mange flere penge end deres mage og pludselig er vi havnet i en situation hvor det med barsel handler om økonomi! For der er ingen familie der (uanset hvor meget de har sparet sammen) har råd til at miste 80% af deres indtægt i 50 uger. Og barselsdagpenge (som jeg sågar har hørt argumenter for er alt for høje) er ikke en indtægt. Det er en almisse fra samfundet som tak for du hjælper med at opretholde levestandarden.

Det eneste argument jeg har hørt (og som nok virkelig pissede mig af) er at barselsorlov bare er betalt ferie. For det er jo åbenbart ferie at gå rundt derhjemme, passe afkommet, passe huset og altid se superfrisk ud for man går jo bare derhjemme! Sjovt nok altid noget mænd uden børn udtaler sig om! Og jeg forstår ikke dette syn på barselsorlov. For det er sgu ingen ferie. Tværtimod. Alexander var et nemt barn. Ingen tvivl om det. Alligevel havde jeg nada energi da jeg gik hjemme med ham og fik ovenikøbet stress for jeg havde lige et job at passe ved siden af. Faktum er at det bare er hårdt pludselig at miste 50% af sin nattesøvn, være mor, kæreste/kone, husholderske og ansat på en og samme tid.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får legaliseret barsel når det altid er mænd uden børn (eller mænd med nikkedukker rendende rundt derhjemme) der sætter dagsordenen for hvordan samfundet skal strikkes sammen :-( Man bliver sgu lidt træt ….

Den der satans barsel

Wednesday, March 8th, 2006

Jeg har efter utallige diskussioner med (sjovt nok) mænd om min barsel brugt lang tid på at filosofere over hvad der egentlig i virkeligheden fungerer bedst for mig og min familie hvis man skal droppe hensyn til alt andet udenfor familien (for det er jo lidt det det hele handler om).

Nå. I bund og grund er jeg kommet frem til at jeg gerne vil være en del af mit barns første tid. Selvom der ikke sker det store her er det alligevel vigtigt for mig at mit barn får et trygt forhold til mig. Det har taget et godt stykke tid for Alexander at nå dertil (føler jeg i hvert fald selv) men vi er ved at være der.
Men jeg er ikke den der "gå derhjemme, lave mad, vaske tøj og hygge om hele den lille familie"-type. Virkelig ikke! Jeg hader huslige pligter og hader ikke at have kontakt til "voksne". Og ikke at pille ved teknik. Så jeg vil gerne det hele og allerhelst på samme tid. Og min erfaring siger mig at det kan man bare ikke. Så min umiddelbare løsning er blevet noget i retning af 6 måneders officiel barsel fra catpipe med mulighed for at løse nogle opgaver hjemmefra på en eller anden måde. Det svære ved at mixe børn og arbejde er at det er møghamrende uforudsigeligt! Og hvis man fortæller ens arbejdsgiver at man gerne vil arbejde lidt under sin barsel er det klart at han gerne vil vide hvad han kan regne med – hvilket er svært at svare på da ting er uforudsigelige. Catch 22!

Jeg tror jeg fandt løsningen på det. Eller – noget af den. For jeg må bare indse at det er umuligt for mig at undvære mit arbejde fuldstændig i 6 måneder eller mere. Jeg elsker mit job og mine kollegaer og har vitterligt ikke lyst til at gå rundt derhjemme så længe uden kontakt til den virkelige verden. Så min idé er lidt at få et par opgaver fra arbejdet så jeg kan hjælpe dem videre med udviklingen og samtidig holde min hjerne lidt igang. Opgaver uden stramme deadlines hvor der er plads til uforudsete ting.

Nå men selvom det er "forbudt" at sige glæder jeg mig til at have barsel. For når der er dømt barsel, er der også dømt baby. Og det glæder jeg mig DÆLME til!

BabyTux v2

Monday, February 13th, 2006

BabyTux v2YAY! \o/
David og jeg har simpelthen en BabyTux version 2 under produktion! ETA er den 23. september og vi glææææææder os :-) )

Jeg har fået det godt igen – efter en periode med meget kvalme og utilpashed, er jeg nu nogenlunde ovenpå. Det eneste jeg "lider" af, er en KOLOSAL træthed!! Troede slet ikke man kunne være så træt …. nå men David tager det i stiv arm og nusser om mig – det er superskønt :-)

En tirsdag er bare en tirsdag – eller det siger de kloge i hvert fald

Wednesday, July 13th, 2005

Hvad der normalt (i mit liv i hvert fald) er den mest stille og rolige dag, blev igår ændret en lille smule. Eller – jeg drønede i hvert fald København rundt synes jeg.
Først røg min mor på hospitalet fordi hun er et gammelt fjols :-) Eller også er det bare fordi hun ikke helt forstår konceptet i at den der er bedst til at passe på en, nu engang er en selv. Nå det er nok ikke noget alvorligt men de scannede da hendes små grå for at se om hun har en blodprop. Lad os håbe hun kan finde ud af at passe lidt bedre på sig selv fra nu af!

Derefter var jeg så heldig at David havde scoret 2 fribilletter til Kungfu Hustle så afsted til Lyngby efter dem og så i biografen. Nu forventer folk jo altid man kommer med en god "anmeldelse" når man har været inde og se en film, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige!
Filmen havde som sådan sine fede øjeblikke med nogle rimeligt langt-ude slåskampe. Men kungfu film er bare ikke mig og jeg tvivler på de nogensinde bliver det. Det er fint nok at se flotte spark, slag, kampe med alskens mærkværdige rekvisitter og hop så man får totalt dårlig samvittighed over at man ikke var ude og løbe i søndags. Men når det har stået på en times tid, er jeg ligesom kommet mig over det og vil egentlig gerne videre i filmen. Men der tæskes bare videre og det var stort set indholdet i filmen (godt fulgt op af nogle morsomme replikker og scener).
Historien kan fortælles på et kvarter og er i hvert fald ikke den der holder filmen oppe. Oh well – den fik en 5'er af mig på IMDb selvom jeg faktisk morede mig.

Aftenen blev sluttet af på Charlottenlund strand under et tæppe hvor jeg ihærdigt forsøgte at finde mine yndlings-stjerner, men det var bare ikke mørkt nok. Suk.