Altså det er overstået og jeg er GLAD! Mega glad faktisk. Opgaven blev afleveret (til tiden) og jeg er faktisk selv rigtig tilfreds med resultatet. Jeg ved ikke hvordan opgaven er blevet bedømt endnu, men altså jeg har givet den max gas og lavet noget jeg faktisk er rigtig stolt af.
Opgaven var at præsentere en kollektion så professionelt som muligt. Den skulle kun indeholde 3 sæt tøj her første gang (de næste par gange slipper vi næppe afsted med så lidt tøj). Tøjet skulle præsenteres på model (med 3 modeillustrationer) og som arbejdstegninger.
Mine inspirationskilder havde jeg “selv valgt”. Ret sjovt eksperiment egentlig. “Sig den første historiske periode du tænker på!!”. Okay, jeg ved ikke hvorfor men stavnsbåndets ophævelse var min første tanke. En anden dag skulle vi nævne en kunstner vi var glade for (eller som i hvert fald gjorde noget for os). Ud slyngede jeg “Salvador Dali”. For har godtnok lavet mange fede ting. Det blev så spicet op med 3 selvvalgte farver efter samme brainstorm-koncept og jeg endte op med en græsgrøn/lilla/bordeaux kollektion. Vi opsummerer lige: Lav 3 sæt tøj der er inspireret af stavnsbåndets ophævelse og Salvador Dali – og som er græsgrønt, bordeaux og lilla (vi måtte godt tage hjælp ind fra højre i form af sort og hvid).
Det var …. en udfordring. Sådan beskrives dét vist bedst
Men jeg fandt på nogle styles som jeg synes er okay. Og mine tegninger er jeg helt overraskede over – særligt fordi jeg for bare et par måneder siden kun kunne præstere en tændstiksmand og en sol. Jeg fandt nogle lækre stoffer og jeg spicede det op med nogle store ord
Og nu vil du vel gerne se opgaven? Så gerne! Værs’go
(Men vær venligst venlig – det ER trods alt min første opgave)