MamaTux.dk

Mmmm igår var det Bond-aften. Casino Royale havde premiere og som en vaskeægte fan skal den slags jo ses. Jeg havde på forhånd hørt fra andre at den ikke lige hittede, var for meget action og for meget Jean-Claude Van Damme. Dette er jeg nu ikke enig i men …

Filmen i sin helhed er en rigtig god film men den kommer aldrig hen og bliver en Bond-film. Der skuffede den alt for fælt. Hele filmen indledes med en ret lang, ninja, mumbo-jumbo hoppen-rundt film som egentlig slet ikke passede ind i stilen i resten af filmen. Herefter blev det dog noget bedre men alle de klassiske Bond-elementer manglede. Det værdste: DER VAR INGEN Q!!!! Hvordan kan man have en Bond-film uden dette fantastiske indslag? Fælt Desuden blev der brugt en mærkelig form for product placement. Det virker enormt påtaget når hr. Bond sidder og siger "Omega" da han bliver spurgt om han går med Rolex. Nej hr. Bond skal IKKE nævne produkt navne – i hvert fald ikke på den der påtagede måde!

Som Bond-fan gik jeg skuffet ud fra biografen. Alt for mange fornyelser til at man lige kan sluge det på kun en film. Daniel Craig er en ELENDIG James Bond. Han mangler totalt den charme og "brug og smid væk"-attitude som både Sean Connery og Roger Moore mestrede. Og så er han bare ikke elegant nok til at spille britisk agent.
Ingen badescene med Bond-nymfen. But why???? Så opfinder manden en drink som man ikke ser ham drikke i nogen anden film (på trods af at dette er "første" film i Bond-rækken). Jamen for fiiiiilan da! Det eneste der gav mening er hans holdning til kvinder efter at have brændt sig noget så eftertrykkeligt.

Mads Mikkelsen havde jo fået stor ros for sin rolle af både anmeldere og "branchen". Og min mening er helt sikkert farvet af at jeg har det ligeså svært med Mads Mikkelsen som jeg har det med Sofie Gråbøl. De kan bare kun spille en rolle I Mads Mikkelsens tilfælde er han langt fra den fæle Bond-skurk man har vænnet sig til. Han har et smadret øje og græder tårer. En skade som Bond normalt ville få fortalt om opståelsen af – og som han normalt ville bruge til at bringe skurken i knæ. Men nej nej – Le Chiffre græder tårer og blod og sådan er det bare.

Aftenens overraskelse var Jesper Christensen på rollelisten. Det var røget forbi miin næse, men en dejlig overraskelse. Han var desværre ikke meget på lærredet men han var mere skurk end Mads Mikkelsen. Måske de burde ha byttet roller?

Hvis jeg skulle vurdere filmen som en almindelig action-/agent film ville den få 4 pingvin-luffer. Men nu er det den nyeste James Bond – og den var elendig. Så jeg kan med blødende hjerte kun give den 1 enkelt luffe.
Og lad os SÅ få Roger Moore tilbage som Bond!

Idag er det onsdag og eftersom Alexander er sammen med sin far, betyder det at det har været film-aften i festligt selskab med resten af Moviefans.

Aftenens film var United 93 – en "true story" om det 4. fly der blev kidnappet 11. september 2001 og gik i jorden udfor Pennsylvania. Jeg havde hørt godt om filmen inden og den skuffede bestemt ikke! Modsat hvad mange andre har fået (og stadig får) ud af begivenhederne 11. september, må man sige at for første gang kan man se en ærlig skildring af de ting der skete – på godt og ondt. Jeg havde aldrig set en eneste af skuespillerne før og der var en del af personalet i fly-centre samt militær-folk der spillede sig selv. Det var ikke en pege-fingre krig og ikke en "se hvor onde terrorister er" film. Men en ganske ærlig fortælling af hvad der skete den dag og hvem der gjorde (og især ikke gjorde) hvad.

Man kan ikke rigtig lave en spoiler af filmen for udfaldet giver ligesom sig selv. Men filmen giver en rigtig god gennemgang af morgenens begivenheder og hvor mærkeligt det egentlig må have været at sidde som flyleder og bare se ting være mærkelige. Jeg fik i hvert fald en lidt anden opfattelse end den sædvanlige bræk-patriotiske man får når man hører George Bush Junior fremhæve alle de modige mennesker der løftede en kvart lillefinger 11. september. Jeg tager hatten af for dem der var der, og jeg føler med alle de efterladte. Men der er sket større mennesketab andre steder i verden og vi er efterhånden fyldt til randen med terror, begrænsninger, alarmer, sikkerhedstjek og fanden og hans pumpestok. Jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald snart brug for en pause!

Så rart med en film der bare skildrer det der skete uden at fremhæve nogen som helte og skurke, ingen stor Hollywood-skuespiller der skal lege patriot (som i en vis anden film) og ikke for mange action-effekter. Kun … sandheden.

Vi var i biffen igår. Stolthed og fordom var på programmet og for første gang i land tid gik jeg i biografen uden nogen forventning til den film jeg skulle se. Jeg har tidligere haft okey oplevelser i selskab med Kierra Knightley så lidt forventningsfuld var man måske nok.

Filmen var faktisk god. Ikke vildt god, men god. Jeg tvivler lidt på den hiver en Oscar hjem, men jeg kan ikke huske hvilke film den ellers ligger i kategori med så måske den er heldig og de andre er elendige og så er statuetten vist i kassen.

Noget jeg bed mærke i (og dette kan muligvis virke lidt mærkeligt for et hunkøn) var manglen på barm. Ikke bare hos miss Knightley men generelt i filmen. De gode gamle dage i England er jo kendt for stramme korsetter og bryster der nærmest falder ud når kjolerne bliver strammet op. Og den slags var der bare slet slet ikke noget af. Gad vide om det var for at kompensere for miss Knightleys manglende fortrin at tøserne fik pakket deres barme væk?

Ialt må der gives 4 pingviner herfra for filmen.

Så fik jeg set Munich. Min første tanke om filmen er at den var lang – meget lang (men dette kan evt. hænge sammen med at jeg ca. en time ind i den fik en ubærlig trang til at tømme min blære og sad på det midterste sæde, så denne manøvre var lettere umulig – med mindre jeg ville ødelægge filmen for de andre).
Nå men egentlig var filmen helt okey på sin egen måde. Der var nogle ting der kunne have været udeladt. Synes der var ret mange gentagelser i den – men sådan er det nok at være hemmelig morder for en stat man kan diskutere om egentlig findes (kommer an på om man anerkender Israel som et land). Jeg fik en underlig følelse af at tage Avners parti (den israelske "hitman") på trods af at jeg slet ikke sympatiserer med den slags handlinger. Dammit Spielberg!! Araberne synes jeg blev gjort til en flok hulemænd der bare slås for at slås. Ret synd efter min mening.

Nå men ingen spoilers her! Har du et par timer til overs en aften og er i humør til blod, bør du se den. (Men er du en sart sjæl som mig, skal du nok ikke se den alene). 3 pingviner herfra !

Ja så fik jeg vist endelig opgraderet min blog. Eller – d.v.s. jeg fik spat og hentede svn trunken af typo ned og fik den til at virke. Så det "eneste" der mangler nu er at få migreret al det gamle indhold – det vil jeg få fikset henover de næste par dage (og bare rolig de gamle comments skal nok komme med). Indtil jeg får det hele migreret, kan den gamle blog findes på old.mamatux.dk.

Senere idag vil der komme endnu en filmanmeldelse – jeg er nemlig på vej i biffen for at se Munich!

Lørdag nat var det igen tid for surprise premiere i Imperial og denne gang ankom undertegnede med en mindre gren i øret. Jeg havde tilbragt dagen i selskab med min rødvinsdrikkende familie og fortsatte senere med nogle øl og hvide venner. Til alt held var jeg ikke den eneste der dukkede op lettere overrislet, og der var da også lidt vin-efterladenskaber i en cykelkurv vi lige kunne muntre os med indtil det blev filmtid.

Drengene fra Moviefans var til Roberts polterabend og skulle egentlig vælte rundt og lege svenskere men den vordende gom gik under en del tidligere end beregnet og tøserne fik selskab. Hvorom alting er kan 3 tøser der har drukket moderat et par timer, overhale 3 gutter (der kommer direkte fra polterabend) indenom med op til flere længder!!!

Filmen (som jeg endelig kommer frem til) var The Longest Yard. En yderst underholdende film med Adam Sandler i hovedrollen der fik os til at hulke af grin. Der var enkelte seancer hvor den amerikanske patriotisme blev pænt for meget for mig, men totalt set var filmen rigtig god. Jeg er dog ikke sikker på om alkoholen havde en vis effekt på oplevelsen