Archive for the ‘Mad og opskrifter’ Category

Den bedste chokoladekage – ever!

Thursday, August 13th, 2009

Sidste weekend havde jeg lånt vores have ud til min gode venindes fødselsdag. Og der skulle laves en lille dessert i form af en chokoladekage som (meget modigt) blev overladt i mine hænder af værten.

Nuvel der skulle 4 ingredienser i, så der er grænser for HVOR galt det kan gå. Og det gik ikke galt, kagen blev formidabel!!! (Hvis jeg da selv skal sige det). Og jeg har lavet den igen idag til min mødregruppe og de lignede heller ikke nogen der ville klage :-)

Opskriften? Jamen så værs’go da:

100 gram chokolade (jeg brugte 86% mørk)
100 gram smør
200 gram sukker
3 æg

Chokolade og smør smeltes over vandbad eller i mikroovn. Æg og sukker piskes sammen til en hvid, luftig masse. Chokoladesmørret vendes i ægge/sukker massen og det hele hældes op i en smurt springform eller et fad.
Hele herligheden puttes i ovnen på 175 grader i 30 minutter (ca). Overfladen skal være dejlig crispy og indholdet være sådan lidt konfektagtigt.
Serveres med lækker is til

Restaurant B’india – når prisen skal være i top og servicen i bund

Saturday, July 4th, 2009

Vi var nogen heldige asener der skulle til Depeche Mode koncert i tirsdags. En helt igennem fanastisk koncert! Men inden vi nåede så langt, skulle der mad i maven. En veninde havde booket bord på Restaurant B’India da hun havde rigtige gode oplevelser der tidligere. Vi havde ikke prøvet det før men mødte op med åbent sind (og sulten mave).

Man kan ikke klage over ventetiden på bordet, for det var klart da vi kom. Vi fik bænket os og bestilt nogle kolde øl. Da resten af selskabet indfandt sig kort efter, fik vi også bestilt noget mad. I dagens anledning (hvor der var run på) var menukortet kortet ned til 5-6 menuer/retter. Ganske fair da der jo røg en del mennesker gennem restauranten på ganske kort tid. Vi skulle nok stifte bekendtskab med hvorfor. Det gjorde også at ventetiden på maden var ganske okay. Dog var det kun 4 ud af 9 der fik mad i første omgang, da serveringsdamen ikke fik opfanget alle bestillinger. Det kan ske og resten af maden ankom et kvarters tid efter.

Maden var okay. Ikke prangende men okay. Der  var for lidt ris og brød, men okay de havde jo travlt og alt det der. Vi fik stillet den værste sult og ville så afslutte med en kop kaffe. I dagens anledning kunne der så kun serveres indisk kaffe (kaffe med kahlua, kanel og noget mere). Ikke sort kaffe “for det var der ikke tid til”. Personligt ville jeg mene der var mere arbejde i en indisk kaffe men sådan er vi vist så forskellige. Vi takkede nej til kaffen og sad og tømte vores øl. Allerede ved forsøget på at bestille kaffe blev vi gjort opmærksomme på at vi godt måtte se at forlade etablisementet. Nå veninden og jeg skulle lige hen i bilen med nogle cykelhjelme og resten blev siddende for at drikke deres øl og vente på os. Da vi returnerede maks. 10 minutter senere var bordet tømt og fyldt op med nye gæster. Vores selskab var ved at betale, men min mand gjorde mig opmærksom på at han havde glemt mine cigaretter og lighter på bordet. Jeg gik hen til bordet, men der var de fjernet. Jeg spurgte efter dem i baren men nej, bordet var tømt så lå de der, var de blevet smidt ud. A hva?!?! Jeg var LIGE gået og selskabet havde ikke engang forladt stedet endnu?! Bare ærgerligt Sonnyboy.

Efterfølgende opdagede vi så at den ret vi havde betalt 180,- for på koncertdagen normalt koster 120,- Jamen det er da helt fantastisk – NOT!

Le Mousse !

Thursday, November 30th, 2006

Jeg har været total madmor idag. Imorgen kommer alle kollegaerne her til julefrokost og så skal man jo sørge for de spiser godt :-)
Da vores fryser er PROPPET måtte jeg lige finde på noget dessert der ikke krævede frostgrader og en søgning gennem mine kogebøger afslørede en opskrift på en hvid chokolademousse med hindbærsirup. Det skal da prøves!

Jeg kan af gode grunde ikke sige om den smager godt (har jo ikke prøvet den endnu) men her kommer opskriften:

Ingredienser (til 6 personer):

  • 200 g god hvid chokolade
  • 2 spsk hindbærbrændevin eller rom
  • kornene af 1 vanillestang
  • 1 dl creme fraiche 38%
  • 2 spsk pasteuriserede æggehvider
  • 1.5 dl piskefløde

Opskrift:

  • Hak chokoladen fint, og smelt den forsigtigt over vandbad under omrøring sammen med brændevinen og vanillekorn (flæk vanillestangen på langs og skrab kornene ud).
  • Bland creme fraichen i.
  • Pisk æggehviderne stive.
  • Pisk fløden til skum.
  • Vend først chokoladecremen forsigtigt i æggehviderne og vend dernæst flødeskummen i chokolademassen.
  • Fyld moussen i glas eller skål og stil på køl i min 2 timer eller til næste dag.
  • Pynt med hindbærsirup eller friske hindbær

Opskriften er fra Kaffeslabberas som iøvrigt varmt kan anbefales!

Vi må se hvordan den smager …

En sulten jyde

Saturday, February 11th, 2006

Hehehe en god ven ringede til mig tidligere på aftenen. Han er lige flyttet fra Jylland til den store by og havde hørt det gode rygte om Den sorte gryde. Nu skulle det lissom prøves efter om der nu også blev serveret så meget mad som der er blevet pralet af så min ven og en af hans kammerater begav sig i taxa mod Vanløse hvor de havde erfaret at der lå en sort gryde. Der er sådan set intet galt i dette hvis det ikke lige var for 2 facts:
1) Der er mere end den sorte gryde der ligger i Vanløse. De kunne f.eks. have valgt den der ligger et stenkast  fra $HOME.
2) Den sorte gryde er ikke en restaurant med borde og sidde-ned ting. Det er en GRILLBAR! Så der er pænt langt hjem med maden når man ikke kan spise den på stedet :-)

Nå men efter jeg grinende havde forklaret staklerne at de nok blev nødt til at hive maden med hjem, hørte jeg ikke rigtigt mere. Indtil jeg for lidt siden fik en besked på IRC hvor der bare stod "Hvor er jeg mæt!". Jeg må derfor antage at de:
1) Fik dejlig mad
2) Fik masser af den :-)

Og så kan man vist ikke sige andet end at Den sorte gryde lever op til sit rygte!

Sovsen, Jensen!

Wednesday, August 3rd, 2005

Det er ikke tit jeg har mulighed for at prale – og SLET ikke af mine evner i et køkken. Men jeg har simpelthen improviseret mig frem til den lækreste sauce!
Nå men ingredienser er som følger (i kronologisk rækkefølge):

  • Lidt olie
  • Tons krydderier – blandet af yndlings fra hylden
  • En kvart liter mornay sauce
  • En kvart piske
  • 4-5 teskeer tomat koncentrat
  • Lidt vand til at fortynde den med

*Koge koge koge*

<taadaa.wav> man har den mest fantastiske pastasauce!!!

Saucen blev nydt sammen med hjemmelavede frikadeller og frisk pasta – kan KLART anbefales ;-)