Archive for the ‘Musik’ Category

Restaurant B’india – når prisen skal være i top og servicen i bund

Saturday, July 4th, 2009

Vi var nogen heldige asener der skulle til Depeche Mode koncert i tirsdags. En helt igennem fanastisk koncert! Men inden vi nåede så langt, skulle der mad i maven. En veninde havde booket bord på Restaurant B’India da hun havde rigtige gode oplevelser der tidligere. Vi havde ikke prøvet det før men mødte op med åbent sind (og sulten mave).

Man kan ikke klage over ventetiden på bordet, for det var klart da vi kom. Vi fik bænket os og bestilt nogle kolde øl. Da resten af selskabet indfandt sig kort efter, fik vi også bestilt noget mad. I dagens anledning (hvor der var run på) var menukortet kortet ned til 5-6 menuer/retter. Ganske fair da der jo røg en del mennesker gennem restauranten på ganske kort tid. Vi skulle nok stifte bekendtskab med hvorfor. Det gjorde også at ventetiden på maden var ganske okay. Dog var det kun 4 ud af 9 der fik mad i første omgang, da serveringsdamen ikke fik opfanget alle bestillinger. Det kan ske og resten af maden ankom et kvarters tid efter.

Maden var okay. Ikke prangende men okay. Der  var for lidt ris og brød, men okay de havde jo travlt og alt det der. Vi fik stillet den værste sult og ville så afslutte med en kop kaffe. I dagens anledning kunne der så kun serveres indisk kaffe (kaffe med kahlua, kanel og noget mere). Ikke sort kaffe “for det var der ikke tid til”. Personligt ville jeg mene der var mere arbejde i en indisk kaffe men sådan er vi vist så forskellige. Vi takkede nej til kaffen og sad og tømte vores øl. Allerede ved forsøget på at bestille kaffe blev vi gjort opmærksomme på at vi godt måtte se at forlade etablisementet. Nå veninden og jeg skulle lige hen i bilen med nogle cykelhjelme og resten blev siddende for at drikke deres øl og vente på os. Da vi returnerede maks. 10 minutter senere var bordet tømt og fyldt op med nye gæster. Vores selskab var ved at betale, men min mand gjorde mig opmærksom på at han havde glemt mine cigaretter og lighter på bordet. Jeg gik hen til bordet, men der var de fjernet. Jeg spurgte efter dem i baren men nej, bordet var tømt så lå de der, var de blevet smidt ud. A hva?!?! Jeg var LIGE gået og selskabet havde ikke engang forladt stedet endnu?! Bare ærgerligt Sonnyboy.

Efterfølgende opdagede vi så at den ret vi havde betalt 180,- for på koncertdagen normalt koster 120,- Jamen det er da helt fantastisk – NOT!

Hvad skete der lige?!

Tuesday, November 28th, 2006

Jeg har ALTID elsket musik. Har hørt meget forskelligt og er vist ikke rigtig fan af nogen bestemt – bare af musik :-) Jeg kan li det meste og kan godt li at gå nye veje ind imellem. Jeg har således lyttet til Rasmus Nøhr og hans "Sommer i Europa" et par gange i radioen og blev enig med mig selv om prøve hans album. iTunes er en fantastisk (og billig) opfindelse – og de har bl.a. Rasmus Nøhr's musik :-) Nu er man jo nørd så mens man lytter til det nyeligt downloadede album må man jo lige ind på kunstnerens hjemmeside og læse lidt. Her førte sporet mig videre til Poeten og Lillebror. Flere perler! Der ligger brudstykker af musikken på hjemmesiden så man kan danne sig et indtryk – og albummet er (forhåbentligt) på vej hjem til mig.

Læse læse … lære kunstneren lidt bedre at kende. Hov! Referencer til ANDRE kunstnere – og så kører bussen. Jeg har nu 5 nyindkøbte albums – alle danske (hvilket er lidt usædvanligt for mig). Og de er allesammen rigtig rigtig gode! De er:

Jeg har INGEN anelse om hvad der lige er sket for den danske pladebranche, men det kommer jo VÆLTENDE med talenter for tiden. Det er så dejligt at opleve når det ikke er konceptbands, døgnfluer, amerikanske sangbimser eller brit-hop-pop bands der præger musikken i radioen, men gode gedigne danske tekster fra hverdagen. MMmmmm elsker det!

Og hold nu øje med de drenge – jeg er sikker på de kommer tromlende op af hitlisterne før vi får set os om!

Nogen der skal med på Ideal Bar på onsdag? Thomas Buttenschøn spiller :-)

Fantastisk musik! – og knap så fantastisk klaptop …

Sunday, April 30th, 2006

MMmmmm jeg er netop hjemvendt fra koncert med Ricky Martin – Fantastisk!! (Måske ikke lige i Robbie klasse men det skal man ikke kimse af). Den stakkels mand skulle kæmpe med akustikken i KB Hallen og der har stort set alt spillet fortabt så …
Vi fik sunget, danset og ikke mindst grint. For der er mange morsomme typer til sådan en koncert man kan more sig lidt over. Og Ricky selv leverede lidt til grinemusklen – mest i form af exceptionelt mange tøjskift :-)
Vi siger tak for denne gang Ricky, og på gensyn!

Nå men så kommer man hjem fra KB Hallen i godt humør og sårn … og får putter junior i seng. River fat i klaptoppen for liiige at få kodet det sidste til arbejdet og bum! Død harddisk :-( Godt jeg ikke gemmer vitale data på min klaptop men alligevel …. Jeg fik skaffet en ny harddisk kl 1 i nat, men David manglede den magiske Mac-skruetrækker så lad os håbe vi snart finder den. ÆV! Jeg vil ha min egen klaptop!

You’re my own … personal … Jesus!

Sunday, February 26th, 2006

MMMMMMmmmmmmmm er just hjemvendt fra coole Depeche Mode live i Parken – NØJ! Jeg har stadig lyst til at danse rundt i stuen og synge med. Jeg er vildt imponeret over koncerten – langt over hvad jeg havde forestillet mig. Så en glad koncertgæst var jeg i hvert fald da vi gik hjem :-)

Hvad angår setlisten blev jeg slet, slet ikke skuffet. Der var gjort plads til rigtig meget af det gamle og det hele var nærmest en stor gang syng-med-fest. Lysmæssigt gik det godt og der var rigtig mange effekter der så fedt ud. Sceneshow kunne vi desværre ikke se så meget af igen men man kunne da følge lidt med på storskærmen.

Jeg var jo meget spændt på lyden for det er jo en kendsgerning at så snart der kommer tag på Parken, så ryger lidt af kvaliteten. Og det var altså ikke hele tiden det var gyldne toner der kom ud af højtalerne – desværre. Men det var hæderligt og til at holde ud at høre på.

Et godt råd til Parken næste gang der skal være koncert: Gør mere ud af skiltningen ved øl-boderne så folk ikke står forgæves i den forkerte kø for at købe drikkevarer. I havde sparet jer selv for et slagsmål der …

Nu vil jeg kravle under dynen og putte mig ind til David og stille inde i mit hoved nynne … All I ever wanted, all I ever needed, is here in my arms!

Robbie Williams here we go

Wednesday, November 23rd, 2005

Yeah man føler sig dælme som lidt af en ener, når det lykkedes at skaffe hele 12 (tolv!) billetter til Robbie Williams i Parken til sommer. Det blir vildt .. det blir fantastisk – NOUI jeg glæder mig!

Well egentlig har vi også fortjent det. Undertegnede, Sandra og David troppede op ved Fisketorvets hovedindgang mandag morgen kl 04.40 og plantede os i soveposer i campingstole. Og der blev vi så siddende og hygge til centeret blev åbnet omkring 07.30. Nu sad vi jo forrest i køen så vi var nogenlunde rolige … lige indtil vi rundede hjørnet og så 12 mennesker der allerede sad i kø der! Nå men fair skal jo være fair og de kunne jo rent faktisk ha siddet et andet sted og ventet længere end os. Men nej – de var blevet lukket ind oppe fra tag-indgangen og var lige kommet 5 minutter før. Om det var fair at lade os der havde ventet længere komme foran? Nej nej da. Man bliver lettere pissed – især med den overlegne bitch-attitude den ene bimselette sad med. Så vi forbarmede os over hende da hun lige var startet på Da Vinci-Mysteriet og fortalte hende om bogen og slutningen – så slap hun jo for at læse den :-)

Da kl. blev 10.45 kunne vi gå ud af Fona 3 mand høj iklædt 9 plæne-billetter og  3 siddepladser til den fedeste koncert i 2006! HOLD OP HVOR JEG GLÆDER MIG !

Backstreet’s back – ALRIGHT!

Wednesday, October 5th, 2005

Hehehehe jeg tror jeg har overgået de fleste midlife-crisis-terapi ting igår! Jeg var simpelthen til Backstreet Boys-koncert i Gigantium i Aalborg. Det var alt for grineren :-)
Anja og undertegnede daffede nordpå tirsdag morgen og prøvede ihærdigt at holde fanen højt (nej nej vi er SLET ikke for gamle til den slags) – og det viste sig da også ret hurtigt at det ikke var skrigende 14-årige tøser der havde kurs mod Aalborg.

Vel fremme ved Gigantium fik jeg den første overraskelse – køen var lige så lang som ved Ugandas eneste åbne folkekøkken! Nå – vi er jo tålmodige mennesker som om bag i køen og vente pænt. Jeg undrer mig til stadighed over at det skal være SÅ meget mere besværligt at gå til koncert med et flødeband end med rockbands, men det er nok klientellet der gør det ;-)
Nå men de kan tricks i Aalborg og det tog ikke specielt lang tid at blive slusset indenfor og få anbragt vores ting i garderoben. Så var der lige 1½ times ventetid på koncerten – doh!
Good things comes to those who wait – og man må sige der var gang i opvarmningsbandet. Desværre præsenterede de sig aldrig men de virkede som lokale. Og efter en halv times gang-i-den, kom Backstreet Boys så på.

Det er svært at sige om koncerten var god eller dårlig. Mit hoved var fyldt med snot og det gik jævnt ned af bakke, så egentlig drømte jeg nok mest om min seng. Problemet var nok også lidt at jeg vist er vokset fra boybands. Tøser der skriger over en gut der scorer kassen på at sige "I loooove you" – nej jeg fatter det ikke helt. Nå men det var en fin koncert og nu kan jeg sige jeg har prøvet det :-)

Tak til Anja og Louise for en superdag – vi havde det dælme hyggeligt!

Rammstein LIVE!

Monday, July 11th, 2005

Så blev det søndag og tid for ROCK! i Gentofte.
Der var gang i den fra vi gik gennem portene til vi gik hjem igen. Det kan godt være jeg ikke er specielt gammel, men der er nu noget særligt ved at se 4 mænd der var "hotte" dengang mine forældre var teenagere fyre den MAX af på scenen. Håndtegn til Hammerfall og Accept!
Slayer-koncerten tilbragte jeg i køen ved sandwich biksen. De folk der forstår godtnok hvordan man får sultne mennesker til at blive mere sultne. Er du GAL det gik skod langsomt. Ikke at de 3 stakler der stod og samlede sandwichene kunne have gjort det hurtigere, men måske kunne den flok der rendte dem i vejen have hjulpet til så der blev samlet lidt flere?
Øl-boderne klarede det heller ikke meget bedre. Efter en time i kø kunne man nyde 25 cl halvklam fadøl. Yummi! Gentofte stadion er ganske fint til koncerter men de skal nok få nogle andre til at stå for forplejningen for der er da dumpekarakter til den.

Aftenen sluttede med et brag (i bogstaveligste forstand). Rammstein var som altid i topform og lirede det ene guldkorn af efter det andet. Personligt var jeg glad for et genhør med "Feuerfrei", "Morgenstern", "Stein um Stein" og "Sonne". Faktisk var der ikke nogen numre de ikke skulle have spillet – de skulle bare have spillet meget længere. Vi fik lov at nyde 1½ time (eller sådan noget) og så var det slut. Æv :-(
Selve koncerten var en nedkogt version af den de gav i Forum i november – men stadig meget meget FED!

Nu kan en så bare vente på de kommer tilbage til Danmark og fyrer den max af igen-igen.