Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Mandagsros – bedre sent end aldrig

Thursday, April 6th, 2006

Så nåede vi listen efter weekenden – det er ikke fordi jeg ligefrem vælter rundt i kandidater, for jeg synes godtnok folk har lallet den sidste uges tid. Oh well here goes:

  • Mine forældre skal ha ros for ikke bare frivilligt at låne deres vaskemaskine ud; næ de vaskede sørme også mere tøj for os!
  • bonde for husly, flæstesteg, lækre boller og ikke mindst BRUNSVIGER!

Tagged!

Thursday, March 30th, 2006

Okey jeg er tydeligvis ikke den hurtigste knallert på havnen – i hvert fald tog det mig noget tid at fatte at Mifan faktisk taggede mig og man derfor forventes (såfremt man er i stødet til det) at tagge videre. Og det er jo lidt sjovt – både at tænke tilbage på "gamle dage", men også lidt sjovt for andre folk at vide lidt om hvor man egentlig kommer fra. So here goes:

 

Fire jobs jeg har haft 

  • Mærkepige. Yeah knap så klassisk men det var sgu meget sjovt. I alt sin enkelhed gik det ud på at jeg arbejdede på et lager hvor jeg skulle mærke ting på med deres varenumre. Et ret trivielt arbejde som gav en okey løn og tillod at jeg kunne bruge alle mine optjente penge på at fylde havre i en krikke :-)
  • Kassedame. Klassikeren!! Bip bip bip – 3 dage om ugen. Men det var nu meget hyggeligt og man fik da småsludret lidt med kunderne og sørgede for de trods mandags-stress gik hjem med et lille smil på læben.
  • Piccoline. I et investeringsselskab. Det var et okey arbejde hvor man var der uden egentlig rigtigt at have travlt. Der skulle fyldes kaffe på kaffemonsteret, kopieres lidt papirer, sendes lidt post og dækkes op til nogle møder. Nej – jeg fik ikke stress ;-)
  • Telefon-sælger. Yeah der har jeg også været – i hele 2 måneder. Jeg lærte da en del om mig selv. Blandt andet at jeg er verdens mest elendige sælger og folk der starter en telemarketing-virksomhed er så virkelighedsfjerne at man kan blive overrasket over de overhovedet fandt ud af at der skulle være telefoner på kontoret for at man kunne sælge noget.

 

4 film jeg kan se igen og igen

  • Star Wars. Ved godt det er mere end bare en enkelt film, men hvis man lige ser bort fra den fatale 1'er og 2'er, så er det dælme nogle geniale film!
  • Dirty Dancing. Jeg vil tro denne er på enhver piges! Nøj det er klasse!
  • Festen. Lige fra jeg så den første gang var jeg ultra-imponeret! Filmen er velspillet, morsom, tragisk og trækker både smil og tårer. Jo – jeg tror den snart skal på igen
  • Bjergkøbing Grand Prix. Nej man bliver ALDRIG for gammel til denne film. Jeg er vokset op med den og jeg sørger for mine børn ligeledes får muligheden for at komme til at elske den ligeså højt som jeg selv gør :-) Og ja – Alexander er præcis ligeså glad og bliver forskrækket på præcis de samme steder som jeg selv gjorde da jeg var på hans alder.

 

4 steder jeg har boet

  • Rødovre. De første 17 år af mit liv – og mine forældre bor der endnu :-)
  • Hellerup. Boede i en kort overgang i kælderen af en villa – super hyggeligt.
  • Nørrebro. Jeg var 19 år og boede i bo-fællesskab med 3 gutter der var mellem 26 og 28 år. Det var ligesom at have søskende der passede på en :-)
  • Hvidovre Hospitals Kollegie. Gowd dammit. De værste og de bedste år af mit liv :-)  

4 TV shows jeg elsker

  • Beck. Jeg elskede bøgerne og den svenske serie har bestemt ikke skuffet mig.
  • Krøniken. Jo det er en must-see!
  • Will & Grace. Altid godt med noget at grine af.
  • CSI. Spændende og nerve-pirrende – we like!.

 

4 steder jeg har været på ferie

  • Firenze. Skoletur i 9. klasse. Det eneste jeg husker rigtig godt er Vinci (Leonardo's hometown) og så kuplen i den pastelfarvede kirke i Firenze. DAMN der var langt ned!
  • Gran Canaria. Min første charter-ferie. Det var nice :-)
  • Voss. Det vestlige norge. Der hvor man sidder på en bænk 5 dage i træk og bare slapper af og læser i en bog og nyder at man er til.
  • Paris. Ej at forglemme :-) Fødselsdagsgaven fra David sidste år.

4 websites jeg besøger dagligt

  • B.T. Jeg får deres nyhedsbrev og så skal man jo lige klikke ind og læse hele historien.
  • DMI. Jeg er en sucker efter sol og jeg kigger længselsfuldt efter den her.
  • The daily WTF. Eksempler på hvordan man IKKE skal kode :-)
  • Signalgårdens forum. Jeg bliver nødt til at holde mig opdateret på vores nye byggeri.

4 steder jeg hellere ville være lige nu

  • I min nye lejlighed :-)
  • Hjemme under dynen – trænger virkelig til snart at kunne sove længe.
  • Sydpå. Bare et sted med sol og varme.
  • Høeg's. Man går aldrig forgæves på stamcaféen.

4 bloggere jeg tagger

Og det var så det :-)

Slut med Da Vinci!

Wednesday, March 8th, 2006

Så kom jeg sgu igennem bogen! Det tog mig ikke mange dage at tygge mig igennem den 456 siders lange historie der i dén grad har tryllebundet pingvinen.

Eftersom jeg ikke er til spoilers vil jeg som sådan ikke kommentere på indholdet. Men det er jo ingen hemmelighed at det er en krimi. Og det er vist heller ingen hemmelighed at det er en bog der beskæftiger sig med diverse kristne religionssymboler og ting i den stil. Jeg må jo nok krybe til korset og indrømme at alt det der symbolhalløj SLET ikke fangede mig. Overhovedet! Jeg har lidt svært ved at overskue den slags ting og affandt mig hurtigt med det bare var rekvisitter der var til stede for at danne en god historie.
Krimien derimod! Nøj! Den har virkelig fanget mig – på trods af at den faktisk er relativ svag. Jeg synes der er flere steder hvor der er "hovsa"-løsninger på et par problemstillinger og historien ikke helt holder vand. Men hvis man lige hejser sig lidt op over bogen så er det en helt genial historie!

I need more – and I need it now!