Archive for the ‘Website’ Category

Copyright? Vi bruger ikke ….

Friday, January 4th, 2008

For filan da! Så sidder man og er på vej i seng og vil lige tjekke stats på ens websider.
Kigger på yngstemandens og ser ved et tilfælde at der er en tosse der i et blog indlæg på sin blog linker direkte til et billede af Sebastian og hans ven der ligger på Sebastians side.
Sådan noget er bare ikke okay – i særdeleshed ikke i den kontekst billede er gengivet i.

Så jeg skrev en fin kommentar om at jeg gerne så billedet fjernet eller at han i det mindste angiver copyright.

Nå men jeg var stadig sur (og er det lidt endnu) så det der kan jeg jo ikke vente på.
Ind i Skitch og så var det jo bare om at konstruere en passende grafik. 

(more…)

VIl du være min ven på FaceBook ???

Thursday, December 27th, 2007

Jeg er (som så mange andre der læser dette sikkert også er) tilmeldt FaceBook.
For dem der ikke lige kender konceptet, er det et community website med en mulliard “apps” du kan tilføje til din profil. Der er alt lige fra afstemninger, til Tetris, over i quizzer og … ja alt hvad hjertet kan begære.

Man kan så (selvfølgelig) have venner og jeg har da også en del. Men til forskel fra ret mange andre FaceBook brugere, så er de folk der står i min “Friends” kasse rent faktisk mine venner. Det kan godt være vi ikke lige p.t. søber rundt i venskab, men de har alle på et eller andet tidspunkt i mit liv bidraget til at kunne karakteriseres som en ven.
Så langt, så godt. Alt dette er der intet odiøst i. Men jeg er alligevel en smule forundret. Er netop logget ind på FaceBook og er hoppet hen på den side der lige giver mig et overblik over hvem der har bedt mig om at deltage i hvad. Her bliver nye anmodninger om venskab også listet. Og jeg har intet mindre end 4(!!) anmodninger fra folk som jeg gerne vist kender, men som jeg ikke betragter som min vennekreds – og jeg forstår heller ikke helt hvis det omvendte er tilfældet. En formand for en lokal-politisk forening. Hvorfor?? En veninde af en veninde af en veninde der prøver at sælge sin budekjole. Nej jeg kender dig ikke engang! Nogle folk jeg chit chatter med på IRC engang imellem …. jeg kender ikke engang jeres rigtige navn?!
Og sådan fortsætter den derudaf.

Under valgkampen kunne man sågar blive Anders Fogh’s ven på FaceBook. Jeg har ikke set hans profil så jeg har ingen idé om hvor mange “venner” han har, men gad vide om nogen af dem rent faktisk kender Anders Fogh?

Jeg blev første gang bekendt med dette “fænomen” engang jeg så en af mandens veninders MySpace side. Her kunne jeg se at hun var ven med John Mayer. Fair nok, tænkte naive jeg. Hun rejser verden rundt for at komme til hans koncerter. Det kunne rent faktisk godt tænkes at de udvekslede tanker og idéer og “chit chattede” sammen via MySpace. Altså lige indtil det gik op for mig at man bare tilføjede folk som venner på må og få og at personen i den anden ende som regel bare sagde “Yes vi er buddies!”.

Måske er jeg forkert på den eller langt ude (eller begge dele – det må du sådan set selv bestemme). Men hvorfor have venner man reelt ikke har? Jeg fatter det ikke ….

Gravatar – nu kan du se hvem der kommenterer

Sunday, December 16th, 2007

Jeg har slået Gravatar til her på siden. Så hvis du bruger denne service, vil din avatar dukke op til højre for din kommentar.

Selv synes jeg det er en meget cool ting, lige at få sat et ansigt på folk. Så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, burde det gøre det :-)

Opgraderet blog software!

Sunday, December 16th, 2007

Så lykkedes det mig endelig at få installeret en nyere version af det software der kører min blog. Desværre var der lige den side-effect at alle gamle indlæg + kommentarer er lidt væk lige nu.

Men men men – min plan er at få flyttet dem over i den nye installation ASAP. Og så burde alt være som før (næsten da):
Jeg skal nemlig også have kigget på et nyt theme til sitet, for det her er da godtnok kedeligt. Så skulle du ligge inde med et sjovt Typo theme eller have lyst til at lave et til mig (fedte, fedte, fedte) så kom ud af busken!!!

Over and out – og godnat! 

Tilbage igen

Tuesday, June 26th, 2007

Puha – dælme lang tid siden der er blevet skrevet noget her. Faktisk så længe siden at det er mig komplet umuligt at huske hvad der er sket i den forgangne tid. Så lad os trække en streg i sandet her.

 

NU starter vi på en frisk!

Der er dog alligevel en del nyheder som godtnok er sket i fortiden, men alligevel for ganske nyligt og som fortjener en plads her.

VI HAR KØBT HUS! Det er så vildt, at man slet ikke kan sætte ord på det. Vores helt eget hus som godtnok skal laves lidt om men som bliver fuldstændig som vi har ønsket det. Nøglerne lander i vores hænder på søndag og så er det bare om at komme igang med at rive vægge ned :)

Om 18 dage bliver jeg til fru Olrik. Gowd dammit – hvem ville have troet det?! Jeg har hele tiden taget det meget koldt, men efterhånden som det rykker tættere på kan jeg mærke panikken vokse i min mave. Synes der er SÅ meget vi ikke har styr på (selvom det helt sikkert er inde i mit hoved). Maden er der tjek på – den sørger Ego for. Vi har drikkevarer nok til at nedlægge en mindre russisk hær. Musikken er der forholdsvis styr på. Vi har lige en detalje med en præst vi ikke kan få fat på, men det håber jeg lykkes imorgen.
Jeg er sikker på det nok skal lykkes …

Nåh ja – jeg er blevet 27 somre i mellemtiden.

Nu er  vi igang her igen – jeg vender frygteligt tilbage :-)

Babysite i luften

Tuesday, August 15th, 2006

Så lykkedes det undertegnede at tage sig lidt i nakken og få minitux.dk i luften :-)
D.v.s. fra nu af slipper du (næsten) for babysnak og ammestue-historier her. Til gengæld vil jeg prøve lidt mere ihærdigt at holde de interesserede hoveder opdateret på juniors hjemmeside.

Blog opdatering og trackback spam

Sunday, August 13th, 2006

Yeah så lykkedes det mig at få opdateret den software der ruller denne blog ud til alle læsere hvert evigt eneste minut. Det gik nogenlunde smertefrit, men prik lige til mig hvis der alligevel er noget der ikke helt virker :-)
(Lad os bare sige at bloggen fik en rimelig major upgrade …)

Og så har jeg slettet intet mindre end omkring 6000 trackback spams – så populær er jeg næppe i pornobranchen men det gode ord må alligevel være løbet med lømlerne. Jeg har derfor slået trackbacks fra – de blev kun brugt til spam.

Fortsat go' søndag :-)