Sandheden er langt fra ovenstående. Jeg er bare startet på et studie hvor man rent faktisk skal lave noget. De findes Så den ene dag tager den anden og pludselig er der gået et halvt år.

Men jeg er her, jeg lever og jeg vil prøve på at hive en spændende ting ud af hver uge og skrive lidt om det. For der sker faktisk en masse spændende ting i mit liv, jeg har bare ikke tid til at skrive om det.

Opgaven var at præsentere en kollektion så professionelt som muligt. Den skulle kun indeholde 3 sæt tøj her første gang (de næste par gange slipper vi næppe afsted med så lidt tøj). Tøjet skulle præsenteres på model (med 3 modeillustrationer) og som arbejdstegninger.
Mine inspirationskilder havde jeg “selv valgt”. Ret sjovt eksperiment egentlig. “Sig den første historiske periode du tænker på!!”. Okay, jeg ved ikke hvorfor men stavnsbåndets ophævelse var min første tanke. En anden dag skulle vi nævne en kunstner vi var glade for (eller som i hvert fald gjorde noget for os). Ud slyngede jeg “Salvador Dali”. For har godtnok lavet mange fede ting. Det blev så spicet op med 3 selvvalgte farver efter samme brainstorm-koncept og jeg endte op med en græsgrøn/lilla/bordeaux kollektion. Vi opsummerer lige: Lav 3 sæt tøj der er inspireret af stavnsbåndets ophævelse og Salvador Dali – og som er græsgrønt, bordeaux og lilla (vi måtte godt tage hjælp ind fra højre i form af sort og hvid).

Det var …. en udfordring. Sådan beskrives dét vist bedst Men jeg fandt på nogle styles som jeg synes er okay. Og mine tegninger er jeg helt overraskede over – særligt fordi jeg for bare et par måneder siden kun kunne præstere en tændstiksmand og en sol. Jeg fandt nogle lækre stoffer og jeg spicede det op med nogle store ord

Og nu vil du vel gerne se opgaven? Så gerne! Værs’go (Men vær venligst venlig – det ER trods alt min første opgave)

Jeg synes det skal fejres. En ære er slut og en ny skal begynde. Og måske/måske ikke vil IKEA bemærke at vi har fået elektrisk lys på badeværelset!

(Træerne vokser ikke helt ind i himlen. For at tænde lyset på badeværelset, skal lyset i tv-stuen være tændt. Så vi holder fast i Storm P )

Der køres med 20% rabat indtil slutningen af efterårsferien, så kom frisk!

Så jeg lever endnu omend jeg findes i en væsentligt mere træt udgave end sædvanlig. Og måske jeg en dag får tid til at skrive om hvad det er vi helt præcist laver udover “tøj”

Jeg har ikke lukket et øje hele natten, kun lige en time hist og pist. Sommerfuglene har for alvor slået sig ned i maven og jeg har det som om jeg skal til eksamen! Dammit! Hvordan pokker skal det så ikke gå mig når jeg rent faktisk SKAL til eksamen?

Nuvel det er nok bare fordi jeg er et gammelt eksemplar og en smule bange for at falde helt ved siden af. Det er trods alt hele familiens privatøkonomi jeg har sat over styr.

Wish me luck!

Nuvel der skulle 4 ingredienser i, så der er grænser for HVOR galt det kan gå. Og det gik ikke galt, kagen blev formidabel!!! (Hvis jeg da selv skal sige det). Og jeg har lavet den igen idag til min mødregruppe og de lignede heller ikke nogen der ville klage

Opskriften? Jamen så værs’go da:

100 gram chokolade (jeg brugte 86% mørk)
100 gram smør
200 gram sukker
3 æg

Chokolade og smør smeltes over vandbad eller i mikroovn. Æg og sukker piskes sammen til en hvid, luftig masse. Chokoladesmørret vendes i ægge/sukker massen og det hele hældes op i en smurt springform eller et fad.
Hele herligheden puttes i ovnen på 175 grader i 30 minutter (ca). Overfladen skal være dejlig crispy og indholdet være sådan lidt konfektagtigt.
Serveres med lækker is til

Men så var det at jeg fik mig et Balance Board og Wii Fit! Nu er jeg rent faktisk i stand til at få bevæget min krop bare en smule. Jeg kunne sikkert udfordre min krop bedre på andre måder, men jeg får det ikke gjort. Så tager det nok bare lidt længere før der sker noget men mon ikke også det går?

Jeg ender med at være den fitte nørd!!!

Han er en rigtig fræk hottie på 15″ med 250 GB solid state opbevaring under tøjet. Han er hurtig som en ninja og jeg glæder mig til at vi kommer meget tættere på hinanden.

Forvent at høre meget mere til Almighty Bob i nærmeste fremtid!

Man kan ikke klage over ventetiden på bordet, for det var klart da vi kom. Vi fik bænket os og bestilt nogle kolde øl. Da resten af selskabet indfandt sig kort efter, fik vi også bestilt noget mad. I dagens anledning (hvor der var run på) var menukortet kortet ned til 5-6 menuer/retter. Ganske fair da der jo røg en del mennesker gennem restauranten på ganske kort tid. Vi skulle nok stifte bekendtskab med hvorfor. Det gjorde også at ventetiden på maden var ganske okay. Dog var det kun 4 ud af 9 der fik mad i første omgang, da serveringsdamen ikke fik opfanget alle bestillinger. Det kan ske og resten af maden ankom et kvarters tid efter.

Maden var okay. Ikke prangende men okay. Der  var for lidt ris og brød, men okay de havde jo travlt og alt det der. Vi fik stillet den værste sult og ville så afslutte med en kop kaffe. I dagens anledning kunne der så kun serveres indisk kaffe (kaffe med kahlua, kanel og noget mere). Ikke sort kaffe “for det var der ikke tid til”. Personligt ville jeg mene der var mere arbejde i en indisk kaffe men sådan er vi vist så forskellige. Vi takkede nej til kaffen og sad og tømte vores øl. Allerede ved forsøget på at bestille kaffe blev vi gjort opmærksomme på at vi godt måtte se at forlade etablisementet. Nå veninden og jeg skulle lige hen i bilen med nogle cykelhjelme og resten blev siddende for at drikke deres øl og vente på os. Da vi returnerede maks. 10 minutter senere var bordet tømt og fyldt op med nye gæster. Vores selskab var ved at betale, men min mand gjorde mig opmærksom på at han havde glemt mine cigaretter og lighter på bordet. Jeg gik hen til bordet, men der var de fjernet. Jeg spurgte efter dem i baren men nej, bordet var tømt så lå de der, var de blevet smidt ud. A hva?!?! Jeg var LIGE gået og selskabet havde ikke engang forladt stedet endnu?! Bare ærgerligt Sonnyboy.

Efterfølgende opdagede vi så at den ret vi havde betalt 180,- for på koncertdagen normalt koster 120,- Jamen det er da helt fantastisk – NOT!