Jeg har hørt fra kloge folk at barslen før fødslen bruges til at hvile ud i og forberede sig mentalt på at blive mor og at få gjort hjemmet klart. Okey lad os lige tage den i langsom gengivelse:

# Re. hvile: Jeg sover så meget som jeg kan holde ud. Really. Men jeg får superondt i ryggen af at ligge ned og så er det jo knapt så fedt. På den anden side … måske jeg skulle nappe mig en lur imorgen eftermiddag?
# Re. mental forberedelse: Jeg HAR allerede et fantastisk barn. Og selvom han kun er hos os på "halv tid" tror jeg at det er en rimelig overskuelig mængde tid jeg kan bruge på at forberede min psyke på at skulle være mor igen. Jeg GLÆDER mig som en sindsyg, jeg elsker allerede det liv der banker rundt inde i min mave, og jeg VED at jeg er en fantastisk mor. Godt så – så fik vi lige overstået det mentale
# Re. forberedelse af knald-hytten: Jeg kan af åbenlyse årsager ikke slæbe ting rundt, kravle ind i mærkelige kroge og generelt udøve ekstrem fysisk udfoldelse. De ting vi har valgt at forberede (såsom at bestille seng, få styr på soveting og barnevogn) det er der styr på. Vi får først de store ting hjem når babyen er kommet, tøjet er vasket, dynen er klar … jeg FØLER mig klar. Så det kan jeg heller ikke lige bruge tiden på

Tilgengæld bruger jeg ret meget tid på alt det jeg aldrig får gjort. Svaret på en sms fra en fjern bekendt, husket at kramme kæresten en ekstra gang, sidde på en café og stene blog mens jeg drikker latté, få kodet lidt på alle de der mærkelige projekter jeg har pillet ved gennem det sidste års tid … så – alt i alt er det jo faktisk herligt at have barsel

Og så fik jeg den sejeste barselsgave af kollegaerne idag: En SodaStream[tm] maskine \o/. Den er fantastisk. Jeg sidder og nyder cola som kun fandtes i min barndom … her er total sommerhus-stemning i stuen.
Glæder mig til at vise den til Alexander

Og hvem er "nogen" så? I langt de fleste tilfælde er det moren der får "æren". For det er ingen ære. Det er møghamrende belastende (hvis du spørger mig) at mange er tvunget til den slags men det er nu engang sådan samfundet har indrettet sig. Mænd tjener i langt de fleste tilfælde mange flere penge end deres mage og pludselig er vi havnet i en situation hvor det med barsel handler om økonomi! For der er ingen familie der (uanset hvor meget de har sparet sammen) har råd til at miste 80% af deres indtægt i 50 uger. Og barselsdagpenge (som jeg sågar har hørt argumenter for er alt for høje) er ikke en indtægt. Det er en almisse fra samfundet som tak for du hjælper med at opretholde levestandarden.

Det eneste argument jeg har hørt (og som nok virkelig pissede mig af) er at barselsorlov bare er betalt ferie. For det er jo åbenbart ferie at gå rundt derhjemme, passe afkommet, passe huset og altid se superfrisk ud for man går jo bare derhjemme! Sjovt nok altid noget mænd uden børn udtaler sig om! Og jeg forstår ikke dette syn på barselsorlov. For det er sgu ingen ferie. Tværtimod. Alexander var et nemt barn. Ingen tvivl om det. Alligevel havde jeg nada energi da jeg gik hjemme med ham og fik ovenikøbet stress for jeg havde lige et job at passe ved siden af. Faktum er at det bare er hårdt pludselig at miste 50% af sin nattesøvn, være mor, kæreste/kone, husholderske og ansat på en og samme tid.

Jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får legaliseret barsel når det altid er mænd uden børn (eller mænd med nikkedukker rendende rundt derhjemme) der sætter dagsordenen for hvordan samfundet skal strikkes sammen Man bliver sgu lidt træt ….

Nå. I bund og grund er jeg kommet frem til at jeg gerne vil være en del af mit barns første tid. Selvom der ikke sker det store her er det alligevel vigtigt for mig at mit barn får et trygt forhold til mig. Det har taget et godt stykke tid for Alexander at nå dertil (føler jeg i hvert fald selv) men vi er ved at være der.
Men jeg er ikke den der "gå derhjemme, lave mad, vaske tøj og hygge om hele den lille familie"-type. Virkelig ikke! Jeg hader huslige pligter og hader ikke at have kontakt til "voksne". Og ikke at pille ved teknik. Så jeg vil gerne det hele og allerhelst på samme tid. Og min erfaring siger mig at det kan man bare ikke. Så min umiddelbare løsning er blevet noget i retning af 6 måneders officiel barsel fra catpipe med mulighed for at løse nogle opgaver hjemmefra på en eller anden måde. Det svære ved at mixe børn og arbejde er at det er møghamrende uforudsigeligt! Og hvis man fortæller ens arbejdsgiver at man gerne vil arbejde lidt under sin barsel er det klart at han gerne vil vide hvad han kan regne med – hvilket er svært at svare på da ting er uforudsigelige. Catch 22!

Jeg tror jeg fandt løsningen på det. Eller – noget af den. For jeg må bare indse at det er umuligt for mig at undvære mit arbejde fuldstændig i 6 måneder eller mere. Jeg elsker mit job og mine kollegaer og har vitterligt ikke lyst til at gå rundt derhjemme så længe uden kontakt til den virkelige verden. Så min idé er lidt at få et par opgaver fra arbejdet så jeg kan hjælpe dem videre med udviklingen og samtidig holde min hjerne lidt igang. Opgaver uden stramme deadlines hvor der er plads til uforudsete ting.

Nå men selvom det er "forbudt" at sige glæder jeg mig til at have barsel. For når der er dømt barsel, er der også dømt baby. Og det glæder jeg mig DÆLME til!