Posts Tagged ‘druk’

Varmt hus så det batter!

Sunday, May 14th, 2006

Man har lov til at være bagud engang imellem – og jeg må indrømme at jeg har forsømt den kære blog fordi der nu engang kun er 24 timer i døgnet og jeg har været travlt beskæftiget med andre ting. Men nu må det være slut!! Så lad mig opdatere på sidste weekends udskejelser – aka housewarming :-)

Altså en ting vi skal lære herhjemme er at vurdere hvor meget alkohol en person potentielt set kan hælde indenbord i stedet for at regne med alle drikker sig over hegnet – og så doble op! Lad mig sige det sådan her: Der var ingen der gik ædru hjem (mildest talt) men jeg har ingen idé om hvad folk drak for baren lignede noget der ikke var taget af. Så – der er vist basis for en housewarming v2 (men lad os lige vente til jeg kan drikke med!).

Gaverne var fantastiske! 24 tallerkener af dem vi samler på – nice! Så nu får jeg snart lov til at smide Davids knapt så pæne turkis-grønne porcelænsplader ud :-) Desuden blev det til et skærebrædt, nogle blomster og en beholder til køkkenting.

Vi beklager folks evt. tømmermænd – eller … nej egentlig ikke :-) Så kan I dælme lære det! :)

Weekendens udskejelser

Tuesday, December 20th, 2005

Oh well inden der sådan kommer den vilde beretning vil jeg bare starte med at konkludere en ting: Jeg er blevet FUCKING gammel!

Fredag stod i julehyggens tegn på arbejdet. Der er traditionen at man holder julefrokost i januar så det ikke skal presses ind mellem alt det andet. Det er jo fair nok. Problemet er bare at man som ansat i en virksomhed ligesom forventer et eller andet der involverer druk og crawlen hjem i en taxa kl prut om morgenen så når der ikke bliver arrangeret noget, må der jo improviseres. Og det blev der! Status er at kl ca 18 var vi alle i det klassiske julefrokost mode der ligger omkring 20 cm under navlen – og der blev vi resten af aftenen.
Jeg kan iøvrigt anbefale den danske befolkning at skrive BÅDE fornavn OG efternavn på sine kontakter i mobilens telefonbog. Så undgår man misforståelser hvor man beskylder uskyldige mennesker for at skulle flytte og meget andet godt ;-)

Nå lørdag startede med at vi havde god tid og styr på det hele. Lad mig bare sige: Det blev ikke ved på den måde! Først sov vi for længe og så ved man jo godt hvad klokken har slået. Oh well vi ankom kun en smule for sent til Peters fødselsdag. Og hvad er bedre end at træde ind på stamcaféen og før man får jakken af er der serveret en dobbelt hvid ven? At have spist bare et-eller-andet inden!
Der var underholdning, fest og ballade – og jeg lærte en masse om mig selv den aften. Bl.a. er jeg nogenlunde okey til at sigte med stilethælene efter kvinder der jagter min kæreste – det er fandme klamt når de er gamle nok til at være hans mor! Og så var jeg vidne til verdens bedste scoretrick – det videresælges for et beskedent beløb ;-)
Alt i alt en super fest som vil blive husket længe. Men jeg lærte en anden – og meget vigtig – ting: Jeg er for FUCKING old til at feste 2 dage i træk!!!

Surprise premiere!

Monday, July 4th, 2005

Lørdag nat var det igen tid for surprise premiere i Imperial og denne gang ankom undertegnede med en mindre gren i øret. Jeg havde tilbragt dagen i selskab med min rødvinsdrikkende familie og fortsatte senere med nogle øl og hvide venner. Til alt held var jeg ikke den eneste der dukkede op lettere overrislet, og der var da også lidt vin-efterladenskaber i en cykelkurv vi lige kunne muntre os med indtil det blev filmtid.

Drengene fra Moviefans var til Roberts polterabend og skulle egentlig vælte rundt og lege svenskere men den vordende gom gik under en del tidligere end beregnet og tøserne fik selskab. Hvorom alting er kan 3 tøser der har drukket moderat et par timer, overhale 3 gutter (der kommer direkte fra polterabend) indenom med op til flere længder!!!

Filmen (som jeg endelig kommer frem til) var The Longest Yard. En yderst underholdende film med Adam Sandler i hovedrollen der fik os til at hulke af grin. Der var enkelte seancer hvor den amerikanske patriotisme blev pænt for meget for mig, men totalt set var filmen rigtig god. Jeg er dog ikke sikker på om alkoholen havde en vis effekt på oplevelsen :-)