MamaTux.dk

Ja det ER for dårligt. Jeg tog en uge til Frankrig for at se Le Mans, og har ikke skrevet et eneste ord om det herinde. Fy MamaTux! Det må jeg jo så hellere rette op på …

Som skrevet – vi har været nede og se Le Mans. Alt i alt en KÆMPE oplevelse som jeg helt klart skal gøre igen en anden gang. Et kronologisk referat har jeg ikke lige jeg kan ryste ud af ærmet. Men af begivenheder kan nævnes følgende:

• Udturen blev forsinket med et halvt døgns penge fordi Peters bil brød sammen
• Pit-walken om fredagen bød på mange overraskelser og oplevelser. Således kan det nævnes at Audi nr 7 stod i en fuldstændig tom garage, samlet og ready to go! Til sammenligning kan nævnes at ikke en eneste af de resterende biler i pit'en var komplet samlet – kotumen er vist at skille skidtet ad til atomer sårn 24 timer før det går løs, bare for at se hvem der hurtigst kan samle det igen (eller noget).
• Jeg fik gigamange plukveer fredag aften og måtte derfor melde fra til køreparaden i Le Mans by. I stedet for tog vi på forsyningstur til byen senere, og i parkeringskælderen under et center mødte vi ikke mindre end to lækre Aston Martins – en Vanquish og en DB9. Ejerne var briter og superflinke – og Tuxen fik lov at savle på deres sæde
• Selve løbet var ret svært at følge med i, men vi sad da et par timer på tribunen overfor pitten efter starten og nød dugten af benzin (og diesel!) og gummidæk der var varme. Og så var det imponerende så lidt de Audi'er larmede!! Total ninja-biler.
• Afslutningen fik vi set nada af. Det blev simpelthen for varmt at sidde på tribunen til sidst, og mine fusser havde ikke lyst til at stå mere op, så vi vandrede ud i bilen til aircon og Radio Le Mans. Kl 17.30 viste termometeret 41 grader så jo – det var møgvarmt!

Jeg er sikker på der skete en masse mere end det – faktisk skete der hele tiden noget. Aston Martin havde udstillet 10-20 biler og de første par dage kunne man gramse løs på den uden nogen brokkede sig over det. Lørdag var der dog sat stor, vred neger på til at vogte over lækkerierne, så slut med at savle og sætte fingeraftryk på drømmebilen. Jeg endte dog med at smide 180 øjro efter Aston alligevel i deres souvenir biks!

Om vi ses dernede i 2007 er endnu uvist – men vi ses helt sikkert dernede igen!!!