MamaTux.dk » historier

Torsdags griner

Gitte Olrik — Thu, 10 Aug 2006 11:42:00 +0000

Yeah nogen gange keder man sig lidt. Så er det godt med noget at grine af.

Idag var det så dex der har leveret link til motion af lattermusklerne. Lad os allesammen vende øjet (og latteren) mod Pigen uden ordforråd

Dælme god humor

Ja – det ER forkert nummer!

Gitte Olrik — Wed, 28 Jun 2006 12:59:00 +0000

Okey så tror jeg vi fik løst telefon-mysteriet. Mandag aften ringede samme unavngivne kvinde igen. Første gang tog jeg telefonen, hvilket resulterede i at jeg blev kaldt for tyv (nice – vidste jeg havde det i mig!). Anden gang tog David den. "Ja jeg ringer til dig nu når din kone er på arbejde" (kl 23:15). Æh … natarbejde? Nej tak. Nå men kvinden var stadig overbevist om at hun havde fået rigtigt nummer og begyndte at berette om hvordan jeg (åbenbart) hyggede mig i fritiden med en anden fra mit (nat!)arbejde. Men nu sad jeg jo i sofaen så er det jo lidt svært at være på arbejde?
Kvinden blev da også klar over misseren, da hun så snakkede med mig.

Jeg vil da håbe de implicerede parter får styr på hvem der laver hvad med hvem – og helst uden at inddrage David og mig yderligere i det

Sådan en gang forvirring kan kun efterlade en med sætningen "OMG! OMG! OMG! PONIES!".

Den sygeste telefonsamtale

Gitte Olrik — Mon, 26 Jun 2006 09:00:00 +0000

Så sidder man hjemme i stuen igår med et par gæster og hygger med noget kaffe'n'kage. Telefonen ringer, men madammen her er for træt til at rejse sig. Så David rejser sig og tager den. Der snakkes et godt stykke tid i den anden ende hvorefter David ser forvirret ud og siger "Øh …. jeg tror altså du har fået forkert nummer". Mere snak – mere forvirret ansigtsudtryk. "Nej, der arbejder min kæreste altså ikke. Du har fået forkert nummer".
Når sådan en mærkelig telefonsamtale forekommer på vores stationære telefon som ellers kun min mor ringer på, så er det vist påbudt med et referat. Og det var så en dame (navn udeladt af hensyn til staklen) der ringede for at fortælle David at hans kone lå i med en anden og at de to (konen og elskeren) nu prøvede at køre ham ud på et sidespor så de kunne blive boende "dér" (tror der mentes konens hus). Da David så pointerede det nok var forkert nummer, var det at damen i telefonen mente at jeg (MamaTux) skulle arbejde på House of Prince. Og det kan man jo ikke just sige at jeg gør. Så – hvor pinligt var det lige for damen i telefonen? Og hvorfor pokker ringer man og siger sådan noget til nogen i en telefon?! Mega mærkeligt …

Soooo true!

Gitte Olrik — Fri, 28 Apr 2006 09:14:00 +0000

Jeg faldt over følgende side idag (tak til dex for link!)
Og jeg må jo indrømme at tøsen har ret … nørder er bare bedre kærester!

Når man så ovenikøbet har været så overdreven heldig som mig og finde en nørd der både er intelligent og ser lækker ud så kan man ikke rigtig ønske sig mere vel?

Det eneste jeg lige spekulerede over … gad vide om det gælder den anden vej rundt også? Altså med piger ….

Slut med Da Vinci!

Gitte Olrik — Wed, 08 Mar 2006 20:57:00 +0000

Så kom jeg sgu igennem bogen! Det tog mig ikke mange dage at tygge mig igennem den 456 siders lange historie der i dén grad har tryllebundet pingvinen.

Eftersom jeg ikke er til spoilers vil jeg som sådan ikke kommentere på indholdet. Men det er jo ingen hemmelighed at det er en krimi. Og det er vist heller ingen hemmelighed at det er en bog der beskæftiger sig med diverse kristne religionssymboler og ting i den stil. Jeg må jo nok krybe til korset og indrømme at alt det der symbolhalløj SLET ikke fangede mig. Overhovedet! Jeg har lidt svært ved at overskue den slags ting og affandt mig hurtigt med det bare var rekvisitter der var til stede for at danne en god historie.
Krimien derimod! Nøj! Den har virkelig fanget mig – på trods af at den faktisk er relativ svag. Jeg synes der er flere steder hvor der er "hovsa"-løsninger på et par problemstillinger og historien ikke helt holder vand. Men hvis man lige hejser sig lidt op over bogen så er det en helt genial historie!

I need more – and I need it now!